Grønland strammer op på integrationen

Grønlandske skoler skal blive bedre til at integrere de dansksprogede elever, så de kan gå i klasse med grønlandske børn. Derfor skal danske elever lære at tale grønlandsk.

Det fastslår en ny bekendtgørelse, som træder i kraft i det kommende skoleår. Bekendtgørelsen afskaffer modtageklasserne i hovedstaden Nuuk, hvor langt de fleste danskere bor.

'Vi indførte modtageklasserne, for at eleverne skulle lære så meget grønlandsk, at de siden kunne flyttes over i almindelige klasser. Men i Nuuk har det ikke fungeret efter hensigten. Her er eleverne blevet i modtageklasserne, hvor de først og fremmest er blevet undervist på dansk', siger kontorchef Franz Tremel fra folkeskolesektionen i direktoratet for undervisning.

Eleverne skal dog stadig undervises i dansk. Det skal ske på særlige hold, som skolerne kan oprette i alle fag. Men på holdene skal der være mere undervisning i grønlandsk, end der var i modtageklasserne. Det kan blandt andet ske gennem samlæsning med grønlandske klasser, så de danske elever kan høre sproget blive brugt.

'Egentlig præciserer bekendtgørelsen blot vores sprog- og integrationspolitik fra 1994. Dengang vedtog politikerne, at dansksprogede elever skal integreres med de grønlandske børn, og det sker alle andre steder end i Nuuk, så egentlig er der ikke noget nyt i ordningen', siger Franz Tremel.

Alligevel protesterer forældre til dansksprogede elever i Nuuk voldsomt. De mener, at med sine mange danske indbyggere bør hovedstaden have særstatus, fordi det er illusorisk at tro, at børn fra Danmark på få år kan tilegne sig så meget grønlandsk, at de kan sluses over i grønlandske klasser. Det vil også knibe med motiveringen, mener forældrene.

'Et barn, som kun skal være i Grønland i to-tre år, har ikke noget særligt ønske om at lære så meget grønlandsk, at det kan kvalificere sig til at gå i en normalklasse', lyder det i et debatindlæg, som en gruppe forældre har skrevet på Grønlands største Internetavis Atagu.

Forældrene vil dog gerne af med modtageklasserne. I stedet vil de have genindført de permanente dansksprogede klasser, som fandtes, før sprog- og integrationspolitikken blev indført for seks år siden. Skolerne kan så tilbyde grønlandsk som valgfag.

Forældrene frygter, at den nye model forringer undervisningen i dansk. Det synspunkt bakker avisen AG (Grønlandsposten) op. Avisen frygter, at det nu bliver endnu sværere at tiltrække danskere med børn i den skolepligtige alder.

'Med den nye bekendtgørelse, der ikke levner mulighed for kvalificeret undervisning til de tilkaldtes børn, risikerer vi at få helt unge uden den store erfaring eller gamle udbrændte mennesker, som ikke mere har børn. Personalemanglen vil ikke mindst ramme skolevæsenet, som derved vil få endnu vanskeligere ved at få den integrerede skole til at fungere', hedder det i avisens leder.

Om det går så galt, må tiden vise, mener Claus Jochimsen, der er formand for den grønlandske lærerforening, Imak.

'Selvfølgelig vil nogle danskere sige nej til at tage til Grønland. Men man kan også vende det om og sige, at det er en oplagt chance for børnene til at komme tæt på et andet sprog og en anden kultur, for selvfølgelig kan danske og grønlandske børn berige hinanden', siger Claus Jochimsen.-Henrik Stanek er freelancejournalist