Christiansborgs politikere vil have flere fysiske bøger for den halve milliard, som regeringen afsatte til formålet med sidste års kvalitetsprogram for folkeskolen.
Det var tydeligt, da undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelsesminister Christina Egelund (M) torsdag svarede på spørgsmål i Børne- og undervisningsudvalget.
Ordførerne fra Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti havde kaldt de to ministre i samråd for at få en forklaring på, hvorfor kun 42 procent af de 540 millioner, som folkeskoleforligskredsen var blevet enige om at afsætte til flere fysiske bøger i folkeskolen, faktisk ser ud til at blive brugt på bogindkøb.
Mattias Tesfaye understregede i samrådet endnu engang, at det kom bag på ham, da Berlingske i august kunne afsløre tallet, og alle politikere var enige om, at flere af pengene skal gå til bøger.
Både Mattias Tesfaye og Christina Egelund forsvarede dog, at de danske centre for undervisningsmidler i deres budgetter er nødt til at sætte ressourcer af til fx at undersøge udbuddet af nye danske bøger, skrive lærervejledninger til bøgerne og fragte bøgerne rundt mellem skoler og bogcentraler.
Flere af de borgerlige ordførere ville vide præcis, hvor mange procent Mattias Tesfaye mener skal gå til bogindkøb, men det forventer ministeren først at kunne svare på om en måneds tid, lød svaret.
”Vi skal skubbe på for, at procentsatsen bliver så høj, at det giver flest mulige bøger, men den skal ikke være så høj, at det ender med færre bøger i skoletaskerne,” sagde Mattias Tesfaye blandt andet.
Holder fast i central styring
Hele sagen har fået flere af de borgerlige ordførere til at tvivle på, at CFU er i stand til at forvalte opgaven med at finde og formidle bøger ud til skolerne.
Alex Arendtsen fra Dansk Folkeparti foreslog endda at erstatte CFU'erne med en model, hvor ansvaret for bogindkøb ligger i kommunerne og dermed tættere på skolerne.
Det forslag mente hverken Tesfaye eller Egelund er en god ide.
”Jeg synes, at det (den eksisterende CFU-model, red.) er den rigtige måde at gøre det på”, sagde Mattias Tesfaye.
Når undervisningsmidlerne bliver håndteret centralt, er der råd til at købe flere forskellige titler, end hvis skolerne skulle købe deres egne materialer, argumenterede ministeren blandt andet.
”Det er med til at sikre, at det ikke afhænger af, hvad der står på skolens hylder, men af hvad lærerne efterspørger,” sagde Mattias Tesfaye, men understregede også, at ventetiden på undervisningsmaterialer i dag er for lang.
”Boggaven skal fylde op på hylderne, så det ikke kun er i teorien, man har adgang til bøgerne,” sagde han.
”Pinligt”, ”ansvarsfralæggelse”, ”stor skuffelse”
Det var ikke kun CFU, der blev sat spørgsmålstegn ved under torsdagens samråd, og flere af de borgerlige politikere var temmelig klare i deres kritik.
”Det er vel i bund og grund ministerens ansvar,” sagde Liberal Alliances Helena Artmann Andreasen og talte om "ansvarsfralæggelse".
Alex Arendtsen (DF) kaldte det for en "stor skuffelse", at så få procent af pengene var blevet brugt til indkøb af bøger, og Lise Bertelsen (KF) erklærede at hun var ”så pinligt berørt” over situationen og over, at det var Berlingske, der måtte gøre ministeriet opmærksomme på det.
Mattias Tesfaye var enig i, at ansvaret er hans, men understregede også, at hvis ikke Berlingske havde påpeget problemet, var det sandsynligvis blevet opdaget ved CFU's årlige afrapportering i slutningen af året.
Grillet om skolebøger: Bakker op om CFU trods hård kritik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.