Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Økonomi

Gordon Ørskov: Pengene er der – prioriter folkeskolen

Der er ingen undskyldning for ikke at poste penge i folkeskolen, når der lige er fundet 58 milliarder mere i statskassen, skriver Gordon Ørskov Madsen til Danmarks Lærerforenings medlemmer.

I et sommerbrev til Lærerforeningens medlemmer peger Gordon Ørskov Madsen på, at finansministeren lige har fundet 58 milliarder i statskassen. De skal bruges til at give lærerne et arbejdsmiljø, de kan holde ud, mener han.

Foto: Peter Helles Eriksen
Rasmus Fahrendorff
Rasmus Fahrendorff Journalist
4 kommentarer
27. juni 2025, kl. 13:53
4 kommentarer

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen gav i denne uge på eget initiativ et stort interview til Weekendavisen.

Her var en af hans pointer, at folkeskolen er så meget i knæ, at det haster med at redde den.

Undervejs i interviewet kvitterer han for, at nogle af de tiltag, som politikerne har taget i det forgangne skoleår år sådan set er udmærkede: nye fagplaner, et opgør med målstyring af undervisningen og en ændring af ordensbekendtgørelsen, som har givet lærerne flere beføjelser for eksempel.

Politikeren bør dog gå endnu længere, og det skal gå endnu hurtigere, hvis folkeskolen i tide skal tilbage på ret køl.

”Den her opgave haster, og vi står nu ved en skillevej. Hvis ikke vi inden for få år kan gøre arbejdet som lærer i folkeskolen attraktivt, vil det alene være lærere uden læreruddannelse, som underviser vores børn i fremtiden. Så bryder folkeskolen sammen og bliver for dem, der ikke har noget andet valg”, siger Gordon Ørskov Madsen til Weekendavisen.

I interviewet understreger han også, at der er behov for at forbedre lærernes arbejdsvilkår og kanalisere penge ind i folkeskolen. Det mener han er politikeres ”vigtigste opgave lige nu”.

”Uden lærerne kan politikerne have ambitioner fra nu af og til juleaften i 2040. Det vil ikke nytte noget”, siger han til Weekendavisen.

Gordon Ørskov Madsen gentager i en sommerhilsen til Danmarks Lærerforenings medlemmer den pointe. Og han har også en idé til, hvor pengene skal komme fra:

”For ganske få dage siden fandt finansministeren 58 milliarder kroner ekstra i statskassen. Så pengene er der. Vi skal bare prioritere dem. Uddannelse er en investering, der betaler sig. Og derfor skal vi sikre et godt arbejdsmiljø til alle. Det bliver et helt centralt tema for os ved de kommende overenskomstforhandlinger”, lyder det fra lærerformanden til foreningens medlemmer.

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Gordon Ørskov: Pengene er der – prioriter folkeskolen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS