Som andre børn og unge er elever med særlige behov aktive på de sociale medier. Men de er måske knap så bevidste om, at algoritmer kan påvirke deres medievaner, og at influencere får penge for at fremhæve produkter.
Det vil konsortiet On gøre noget ved med et nyt gratis undervisningsmateriale, som er et elev til elev-format. Materialet hedder Digitale Frontløbere og klæder elever i 6. til 9. klasse på til at videreformidle digitale temaer til elever i indskolingen. Materialet blev først udviklet til almenskolen og er nu blevet versioneret til specialundervisningsområdet med blandt andet alternative muligheder til formidlingsdelen.
”Formålet er at give eleverne ejerskab ved at tage udgangspunkt i et tema, de gerne vil være klogere på. De lærer gennem e-læringsforløb med korte videoer og får stillet spørgsmål, hvor skal arbejde med, hvordan de kan videreformidle emnet,” siger Merete Dalsgaard.
Hun er fagkonsulent og projektleder i Center for Digital Pædagogik, som er en af fire parter i On. De andre er Red Barnet, Børns Vilkår og Medierådet for Børn og Unge. Konsortiet er finansieret af en pulje i Undervisningsministeriet og er den hidtil største indsats for at styrke digital dannelse og trivsel hos børn og unge.
”De speciallærere, som har afprøvet Digitale Frontløbere, er glade for, at materialet er versioneret. Vi har blandt andet tilpasset opgaverne med konkrete svarmuligheder, og eleverne kan få et diplom til sidst. Det går de fleste elever på specialområdet op i,” siger Merete Dalsgaard.
Eleverne bringer egne perspektiver i spil
Eleverne kan dykke ned i emner som Influencere og reklame, Deling af billeder og Skærme og søvn. De arbejder med emnet i grupper i 7 til 12 lektioner.
”Der findes andre undervisningsmidler om digital dannelse af børn og unge, men hvor læreren drifter det. Vores materiale inddrager børnene. De er eksperterne i, hvordan det digitale liv opleves som barn eller ung: Hvilke oplevelser kan jeg bidrage med? Og hvad kan være godt og mindre godt for mit liv? Derfor flytter vi ejerskabet fra de voksne til inddragelse af børnenes egen stemme,” siger Merete Dalsgaard.
Børn bliver motiverede og engagerede, når de får mulighed for at sætte ord på for eksempel skærme og søvn, gaming og influencere, tilføjer hun.
”Eleverne bringer deres egne perspektiver i spil, og det giver en god dialog og et fælles ejerskab mellem børn og lærere,” siger Merete Dalsgaard.
Behov for et relevant online-materiale
Mette Louise Saxov fra Specialcenter Øst på Dronninglund Skole i Vendsyssel har i samarbejde med en kollega afprøvet materialet med to hold elever med henholdsvis generelle og massive indlæringsvanskeligheder for at give input til versioneringen til specialklasser og -skoler.
”Det er godt med et relevant online-materiale om sociale medier til denne elevgruppe, for det findes der meget lidt af,” siger læreren, som blandt andet pegede på, hvor lav kompleksiteten skal være for, at eleverne kan få noget ud af forløbet.
”Der var opgaver med for meget information og digitale ord, som eleverne ikke kendte. Det gjorde det svært for dem at løse opgaverne, så vi var nødt til først at lære dem, hvad de forskellige ord betyder. Man skal lægge flere lag ind, når målgruppen er elever med særlige behov,” siger Mette Louise Saxov.
Hun og kollegaen gav eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder mulighed for at vælge mellem emnerne Like del og køb og Scroll og algoritmer, mens alle i gruppen med massive indlæringsvanskeligheder arbejdede med Like del og køb.
”Eleverne er konkret tænkende, så det er for svært for dem både at finde på en mening, skrive den ned og gøre det kreativt. Derfor valgte vi de mest konkrete emner i materialet.”
Eleverne kan være de kloge
Når eleverne har specialiseret sig i et emne, lægger materialet op til, at de skal formidle det til elever i indskolingen. Deraf navnet Digitale Frontløbere.
”Eleverne skal ikke undervise, men give det videre, de har lært. Det største udbytte ligger hos de ældste elever, som både kommer igennem et e-læringsforløb, taler om emnet i deres gruppe og arbejder med formidlingen, mens de elever, der formidles til, lærer ved at lytte. Når elever formidler til elever, mindsker det afstanden mellem afsender og modtager. En afstand, som nemt kan opstå, når læreren formidler om digital dannelse til eleverne,” uddyber Merete Dalsgaard.
Ingen af Mette Louise Saxovs elever på specialcentret i Dronninglund prøvede at formidle til yngre skolekammerater.
”Vi har ikke så mange klasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder tilbage på skolen fordi de er ved at blive faded ud. Vi talte derfor om, at eleverne måske kunne formidle til en almen klasse, men hvornår bliver eleverne nogle, almene elever kan spejle sig i, og hvornår bliver de udstillet? Formidlingen giver god mening, hvis man kan formidle til nogle på ens eget kognitive niveau. Så kan eleverne være de kloge, som træder frem,” siger hun.
Nogle elever vil kunne formidle i andre klasser
I stedet fremlagde eleverne fra begge de nordjyske hold for deres klassekammerater.
”Det kræver mange kompetencer at fremlægge frit, så det bliver let til, at de læser op, hvad de har fundet frem til. Men de får oplevelsen af, at de har lavet noget, som de viser til andre. Eleverne med massive indlæringsvanskeligheder sad rundt om et bord, mens en voksen holdt planchen, og så fortalte de, hvad de havde sat på,” fortæller Mette Louise Saxov.
Udviklerne af Digitale Frontløbere har endnu ikke set elever på specialområdet formidle viden til yngre elever.
”På Skovvangskolen i Aarhus, som også har afprøvet materialet, udelukker lærerne ikke, at nogle vil være i stand til at formidle til yngre elever. Flere af eleverne i skolens specialklasserækker har gået i almen i en del år og de identificerer sig med deres jævnaldrende på almenområdet,” siger Merete Dalsgaard.
Formidlingen må dog ikke skabe utryghed for eleven.
"Udsigten til at skulle formidle skal virke som en indre motivationsfaktor. Gør den ikke det, er det bedre, at eleven udarbejder en planche eller video, som vises til læreren eller en enkelt klassekammerat, man er tryg ved."
Almen og digital dannelse hænger sammen
Uanset fremlæggelsesform er det vigtigt at styrke digital dannelse og trivsel hos børn og unge, understreger Merete Dalsgaard.
”Det digitale liv er uadskilleligt fra det fysiske liv, så vi må sikre, at børn ikke farer vild i den digitale verden. Vi tager børnene med i samtalen og anerkender deres oplevelser digitalt, fordi det påvirker deres liv og deres samvær med andre børn. Vi kan ikke tale om almen dannelse uden også at tale om, hvilken adfærd man bør have på de sociale medier,” siger Merete Dalsgaard.
Når indsatsen er særlig vigtig på specialområdet, skyldes det, at udsatte børn og unge ifølge forskning får flest ubehagelige oplevelser online. Blandt andet er der tendens til, at de lettere tiltrækkes af radikale eller andre usunde fællesskaber.
”Lærerne siger, at disse elever har en lav grad af kritisk blik og ofte mangler støtte hjemmefra. Samtidig kan de være ensomme, og derfor er de mere villige til at indgå i onlinefællesskaber, uanset om det er godt for dem eller ej. Der er behov for, at vi både beskytter dem og danner dem digitalt, så de kan blive mere bevidste om, hvordan de passer på sig selv og hinanden online,” pointerer Merete Dalsgaard.
Digital dannelse gør eleverne robuste
Mette Louise Saxov er enig i, at der er et behov for at inddrage digital dannelse i undervisningen.
”Vi har haft gode snakke om, hvad en influencer er. Eleverne havde ikke forholdt sig til, at influencere tjener penge på at vise produkter frem. Materialet gør dem forhåbentlig lidt mere robuste i forhold til de sociale mediers påvirkning.”
Læreren er ikke i tvivl om, at digital dannelse hører til i skolen.
”Livsduelighed er en vigtig opgave på specialområdet. Nogle af vores elever kan blive dygtige til dansk og matematik, og nogle få går til afgangsprøve, men vi har også elever, som måske aldrig får et job. Så er det her måske vigtigere, end at de lærer at lave en bestemt matematikopgave, for man kan let blive snydt i den digitale verden.”
Materialet kan bruges ad flere omgange, anbefaler Mette Louise Saxov.
”Hvis man tager det frem et år senere, kan der være sket meget med elevernes forståelse af de sociale medier. Eleverne er motiverede for at arbejde med sociale medier, og motivation er grundlaget for, at de lærer noget.”
Ingen grund til at lærere føler sig skrækslagne
”Mange lærere og pædagoger har en aversion mod at undervise i det digitale, fordi de ikke føler sig godt nok klædt på. I Digitale Frontløbere får læreren samme viden som eleverne gennem korte e-læringsforløb. Ellers er materialet baseret på dialog og refleksion og på at dele viden om temaerne. Læreren står ikke i centrum for at give viden videre. Det gør eleverne selv,” siger Merete Dalsgaard.
Mange lærere er usikre på at undervise i det digitale område, fordi nye apps, trends og tendenser gør det svært at følge med i, hvad børn og unge foretager sig derude.
Planen er, at der løbende lægges nye temaer op for at holde materialet aktuelt.
”Lige nu taler vi om AI. Hvordan bruger sårbare elever AI? Har de for eksempel en AI-kæreste?,” skitserer Merete Dalsgaard.
På trods af at den digitale verden udvikler sig hele tiden, behøver lærere ikke føle sig usikre.
”Eleverne kan hjælpe én med at blive klogere på, hvad der foregår på de sociale medier, så i stedet for at være bange for at blive til grin, kan man bruge sin uvidenhed som en trædesten til at komme i dialog med eleverne. De vil gerne give af sig selv, når de ikke bliver mødt af en løftet pegefinger,” siger hun.
Vær nysgerrig efter elevernes adfærd
På Dronninglund Specialcenter vedgår Mette Louise Saxov, at hun måtte tage tilløb til at undervise i digital dannelse.
”Jeg skulle læse mig mere ind i det, end jeg normalt gør, både for at finde ud af at navigere på materialets hjemmeside, og fordi jeg bruger sociale medier på en anden måde end unge. Jeg ved for eksempel intet om bestemte influencere, hvor eleverne har dem som idoler.”
Man får et godt afsæt ved at være nysgerrig efter elevernes adfærd, mener læreren.
”Hvad driver elevernes motivation til at følge influencere? Det er mere interessant, end at jeg enten dømmer dem eller gør mig klog på emnet. Men derfor kan jeg godt give eleverne et modspil: Måske er det ikke helt rigtigt, at du bliver lykkeligere af at drikke den energidrik, influenceren fremhæver,” siger Mette Louise Saxov.
Gør dine elever i specialundervisning til digitale frontløbere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.