Hun er egentlig ikke meget for, at nogle lærere bliver fremhævet frem for andre.
Men da Inge Dinis Jensen før jul blev ringet op med beskeden om, at hun var blevet indstillet til prisen som Danmarks Sejeste Idrætslærer, måtte hun alligevel knibe en tåre, da begrundelsen blev læst højt i telefonen.
”Jeg ved ikke, hvem der har indstillet mig. Men tænk, at der er nogen, der vil bruge tiden på at lave en indstilling og skrive sådan nogle pæne ord om en. Jeg blev stolt, rørt, ydmyg – og helt forlegen,” siger hun til folkeskolen.dk/idræt.
I sidste uge kunne alle 700 elever på Ikast Østre Skole, hvor Inge Dinis Jensen er idrætslærer, så overraske hende med beskeden om, at hun var vinderen af årets pris i et felt med 677 indstillede, hvilket er rekord.
Og de ord, der går igen i begrundelserne fra både elever og kollegaer, der har indstillet den 62-årige idrætslærer til at være landets sejeste af slagsen, er at hun er god til at inkludere eleverne, fordi alle føler sig set i hendes timer.
Gøgl er altid med i årsplanen
Det sikrer hun blandt andet ved at have fokus på andre sportsgrene end de mest gængse.
”Der er masser af elever, der går til håndbold, fodbold og badminton. Så hvis man underviser i det – og det gør jeg selvfølgelig også indimellem – så er der nogle, der starter foran de andre,” siger Inge Dinis Jensen og tilføjer:
”Hvis man til gengæld kaster dem ud i noget, der er nyt for alle, så starter alle det samme sted.”
Det betyder blandt andet, at hendes elever for nylig har været gennem forløb med sjipning, cricket og ridning – gerne i samarbejde med det lokale foreningsliv.
Og særligt ét emne er en genganger i hendes årsplaner: Gøgl.
”Der bliver balanceret med påfuglefjer, spinnet tallerkner på pind, spillet kinesisk djævlespil og jongleret til den helt store guldmedalje,” fortæller Inge Dinis Jensen, der har 38 års erfaring som idrætslærer.
”Det kan man ikke, første gang man prøver. Men eleverne opdager hurtigt, at hvis man holder fokus i bare tre minutter, så begynder tingene at lykkes. Så kan man mere, end man kunne før. Og så får de blod på tanden til at øve sig mere,” siger hun.
Det kræver velkendte rammer at prøve noget nyt
Tricket er at ramme et niveau til en start, hvor det ikke er for svært, så eleverne hurtigt får nogle succesoplevelser at bygge videre på.
Og så ender det faktisk ofte med, at eleverne ærgrer sig, når forløbet er slut – også dem, der til en start hellere ville spille fodbold, fortæller idrætslæreren.
”Som dannelsesfag handler idræt også om at blive motiveret til at lære nye ting og bevæge sig på andre måder, end man plejer,” siger hun.
En anden grundsten i Inge Dinis Jensens arbejde med at inkludere alle elever i undervisningen er at sætte en tydelig ramme fra start, som eleverne er trygge i.
”Vi starter gerne med en leg eller øvelse, de kender i forvejen. Og så stopper vi ellers op undervejs og ændrer enten indholdet eller rammen,” siger hun.
”Hvis man er meget tydelig omkring, hvad man laver, og hvad der skal ske, starter alle i en tryg base. Det er godt for alle børn. Og så kan man ellers udvikle undervejs”.
Her har idrætsfaget faktisk en særlig fordel, når det kommer til at sikre, at alle er med, mener hun. Nemlig at det ret hurtigt står klart for læreren, om rammerne og instrukserne har været tydelige nok.
”Jeg underviser også i dansk, og der kan eleverne jo godt sidde noget tid foran deres computer, før man opdager, at de faktisk ikke har forstået, hvad de skal. I idræt kan man med det samme som lærer se, om alle er med,” siger Inge Dinis Jensen.
Drømmer om en airtrack
Endelig understreger hun, at det er vigtigt at arbejde med relationerne til eleverne, hvis idrætsundervisningen skal være inkluderende – også selv om man kun har dem få timer om ugen:
”Jeg hilser altid på mine elever på gangen. Og altid med højt humør og en kommentar om at, 'yes! - på onsdag skal vi have idræt.'”
Med prisen følger der 25.000 kroner sponsoreret af A-Sport, som skal bruges til nyt idrætsudstyr til skolen, samt et kursus fra Dansk Skoleidræt til skolens idrætslærere til en værdi af 7.500 kr.
Hvad de skal bruges på, skal både idrætsfagteamet og elevrådet være med til at beslutte. Men ét er dog sikkert, understreger idrætslæreren:
Det skal være noget særligt, der gør, at det bliver muligt at lave noget helt nyt i idrætstimerne og ikke bare en påfyldning i redskabsrummet.
”For eksempel en airtrack og et kursus i at modtage til alle lærerne. Det vil give os nye muligheder og være noget, de fleste elever ikke har prøvet i forvejen”, siger prisvinderen.
Årets Sejeste Idrætslærer uddeles af Dansk Skoleidræt og Skole-OL. I år er syvende gang, prisen uddeles.
Gøgl er et fast punkt i Inges årsplan: "Hvis det er nyt for alle, starter eleverne på lige fod"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.