Gode råd inden ytringen

Karina Pedersen er lærer på Lindeskovskolen i Nykøbing Falster og er taget med på kursus om ytringsfrihed. Skolen har 85 procent tosprogede, og hvert år, når nye elever skal skrives op til børnehaveklassen, støder hun på debatter på de sociale medier og i lokale aviser, hvor skolen bliver svinet til.

»Men alle de undersøgelser, der er, er gode. Trivselsmålingerne er gode. Vi er også den skole i kommunen, hvor flest unge bliver i en ungdomsuddannelse. Når jeg ser det, får jeg lyst til at blande mig. Jeg gik til skolelederen og spurgte, om han ikke kunne forsvare os lidt«. Men skolelederen havde vendt problemet med kommunikationsafdelingen i kommunen, og de mente, at det ville forværre debatten, hvis han forsvarede skolen.

Til et dialogmøde, hvor også kommunaldirektøren var til stede, fortalte Karina Pedersen om sine oplevelser, og at hun gerne ville forsvare skolen.

»Jeg fortalte, at vi lærere virkelig skal have brede skuldre, når det offentliggøres, hvor mange klasser der er oprettet på de forskellige skoler, og skriverierne begynder. Og det gjorde tydeligt indtryk. Så nu vil jeg egentlig gerne ud med det i en større kreds. Men jeg tror ikke, det skal være i kommentarsporene på Facebook«, siger Karina Pedersen.

Advokat Helle Hjorth har gode råd til, hvad lærere skal tænke på, inden de ytrer sig om arbejdet: »Nogle gange er det mest hensigtsmæssigt og fornuftigt at rejse kritikken via de interne systemer på arbejdspladsen ved for eksempel at orientere tillidsrepræsentanten og ledelsen om ens holdning eller forslag til forandringer«, siger Helle Hjorth. Hun peger også på, at flere kolleger måske kan gå sammen om et læserbrev til den lokale avis.