Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

God start for diplomuddannelsen i skoleledelse

Kommunerne sætter nu skub i efteruddannelsen af skoleledere. Over halvdelen af kommunerne har søgt Undervisningsministeriet om pladser på diplomuddannelsen i skoleledelse. I gennemsnit vil de 54 kommuner have 3,3 skoleleder af sted per år.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
8. juni 2007, kl. 13:09

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

KL og regeringen blev i efteråret 2006 enige om at udmønte 230 millioner kroner til efteruddannelse af lærere og skoleledere fra 2007 til 2009. De 25 millioner er målrettet diplomuddannelse i ledelse for skoleledere. Det svarer til cirka 104 diplomuddannelser per år - eller cirka én per kommune.

Fra de 54 kommuner, som foreløbig har meldt tilbage, vil 532 skoleledere tage diplomuddannelsen i Skoleledelse i løbet af de næste tre år. De vil dog næppe tage en fuld uddannelse alle sammen.

"Nogle har måske taget den generelle diplomuddannelse i ledelse og vil nu supplere med de to nye moduler om skoleledelse. Og sammenlagte kommuner sender måske alle deres skoleledere af sted på et eller to moduler for at skabe en fælles korpsånd, så det vil være en fejltolkning at sige, at nu tager 532 skoleledere en fuld diplomuddannelse", siger fuldmægtig Christian Steener Eriksen fra Undervisningsministeriet.

Alligevel er der grund til at glæde sig, mener han.

"Det er et meget positivt tal. Vi havde ikke regnet med, at det ville blive så stort, men kommunerne har været klar til at tage imod håndsrækningen fra regeringen", siger Christian Steener Eriksen.

Lederformænd glæder sig

Også formændene Jens Færk og Erik Lorenzen fra Skoleledernes Fællesrepræsentation, SFR, kalder det en positiv start.

"Vi ser selvfølgelig gerne, at antallet bliver øget betydeligt, hvilket vi også forventer i forbindelse med iværksættelsen af regeringens kvalitetsreform og ved en eventuel Ledelsesreform. Men det er glædeligt, at kommunerne har lyttet og har prioriteret ledernes uddannelse", siger de til Skoleledernyt.

Der er ikke tale om en ny diplomuddannelse i skoleledelse, men om en ny tilpasset diplomuddannelse målrettet skoleledere. Diplomuddannelse i skoleledelse omfatter seks moduler:

Tre obligatoriske moduler fra diplomuddannelsen i ledelse: Det personlige lederskab, Ledelse og medarbejdere og Ledelse og organisation.

To obligatoriske moduler målrettet skoleledelse: Pædagogisk ledelse og Kvalitetsstyring, kvalitetsudvikling og evaluering i folkeskolen.

Afgangsprojekt: Afsæt i organisationsrelevante problemstillinger for den enkelte skoleleder og udvikling af egen skole.

Midlerne til efteruddannelse af skoleledere til de enkelte kommuner beregnes ud fra antallet af folkeskoler.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

God start for diplomuddannelsen i skoleledelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS