I Glenn Bechs lille fine billedbog ”Vi skal hjem nu, skat” er drengen og hans forældre på besøg hos farmor og farfar, og nu skal mor og far og drengen hjem. Drengen, der er godt gammeldags træt, funderer: Hvorfor siger de ikke noget omme foran??
Mor kører, og forældrene evaluerer dæmpet besøget hos bedsteforældrene. Farmor har åbenbart fået et glas for meget, men de taler også om drengen, der fornemmer dejlige og varme følelser fra forsæderne i bilen, men også – måske? – at der er et eller andet galt.
Drengen tænker undervejs over sit forhold til sin farmor, der er meget opmærksom på sit barnebarn. Han har et rigt indre liv i sit lille hoved. Det er en intens og stille fortælling, indfølt og sprogligt helt i top, fortættet og præcis. Det er en sand fornøjelse at læse og kigge sådanne små mesterværker, der udkommer i en serie, man lidt misvisende kalder Makværk.
Det er børneverden kontra voksenverden, det er tryghed kontra utryghed. Drengen forstår ikke alting, men litteratur kan netop lære læseren at sætte sig i andres sted. Måske det vigtigste udbytte af litteraturlæsning overhovedet.
Illustrationerne af Nicholas Jungblut er smukke og fastholder nattestemningen på fineste vis. Man ser bilens lygter i landskabet, drengen, der sover på bagsædet, forældrene, der har nærkontakt på forsæderne. En dejlig billedbog at have på hylden og tage ned ofte.
Glenn Beck for børn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.