Genopdag gamle gloser

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har netop udgivet Moths Ordbog, der er en digitalisering af den første store danske ordbog. Gehejmeråd Matthias Moth (1649-1719) samlede fra 1686 og 30 år frem ord og talemåder fra alle afkroge af det danske rige. Ordbogen - eller glosebogen, som den blev kaldt - blev aldrig udgivet, men det har Det Danske Sprog- og Litteraturselskab nu rådet bod på.

Selskabet har brugt to år på at indtaste 11.522 håndskrevne sider og gøre det søgbart. Hele projektet er støttet af Carlsbergfondet. Selskabet står i forvejen bag sproget.dk og ordnet.dk.

Ny pris til folk, der skriver klart dansk

Ord fra 1700-tallets dagligdag Ordbogen rummer 109.096 opslagsord, som man kan give sig i kast med, og Moth favnede meget bredt i sin indsamling. Intet ord var for lavsocialt eller vulgært til at blive optaget i ordbogen.

På Moths tid og længe efter var det almindeligt, at ordbøger kun indeholdt det dannede ordforråd, som det fandtes i skriftsproget og gerne i ærværdige tekster. Men Moth ville registrere almindelige menneskers daglige talesprog. Ordbogen er derfor ifølge Det Danske Sprog og litteraturselskab en unik kilde til det danske samfund, den danske befolkning og den danske kultur omkring år 1700.

Flere af opslagene indeholder talemåder eller forklaringer, men nogle opslag indeholder længere artikler. For eksempel ligger der en spillevejledning på kortspillet "piket". Matthias Moth var udover at være topembedsmand under Christian V også uddannet læge. Det skinner igennem i forbindelse med ord, der har medicinske relationer, hvor Moth skrev forslag til lindringer. Under opslaget "Sâr" (sår, red.) er en udførlig vejledning i, hvordan man kan sy et sår behændigt sammen eller blande en salve til at komme på såret.

Matroser og knapmagere var skolens lærere

Men hvad er buse, skole-bad, abe-kærlighed og narsk? Hvis læseren ikke allerede vidste det eller har konsulteret Moths Ordbog, så kan folkeskolen.dk afsløre, at en buse er en trold,

"som folk gerne indbilder børn skal komme og tage dem bort, for at ræe (skræmme, red.) dem dermed", men det kan også bruges om et spøgelse eller husbonden, som tjenestefolkene er bange for.

Skole-bad "kaldes den straf og refselse, med ôrd, eller rîß (ris, red.), eller ferle, som skolebørn mâe udstâe for deres forseelse". Narsk bruges om noget der er snavset, og abe-kærlighed er "en utidig Kærlighed, som findes hoß en dêl foreldre, at de, enten ikke kand sêe deres børns feil, eller nender ei at straffe dem derfor".