Genfærdet

Der er gys i passende mængder i Charlotte Blays fortælling om en skelethånd, rytteren uden hoved, fugtige fangekældre, spøgelser og en kæmpeskat. Levn fra fortiden, der nok kan få hårene til at rejse sig. Meget værre er det, at også nutiden rummer frygtelige begivenheder.

Tora på 14 år er på ferie hos sin far, der udgraver en vikingegrav på en lille skotsk ø. Hun ankommer uden større forventning om en begivenhedsrig ferie, men hun bliver klogere. Hun får en lille hest, bliver venner med en spøgelsespige og en levende dreng, og dagene er pludselig fulde af spændende oplevelser. Lidt for spændende er det, at faderen pludselig forsvinder. Kidnappet af forbrydere, der vil have fingre i den vikingeskat, han har fundet.

Der tegnes et helt billede af Tora. Hun er ikke kun heltinde, men også en almindelig pige, der er optaget af andre dele af livet. Hun finder hjælpere og venner på øen, blandt andet drengen Roy og Mary, spøgelsespigen. På den måde siges der noget om venskab. Toras forældre er lige blevet skilt, og spørgsmålet for Tora er, om man kan lære at leve med det uden at være for ked af det?

Men spændingen er selvfølgelig den vigtigste, og den vil fænge de 10-14-årige.