Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Genåbning: 5.–8. klasse kommer i skole igen efter påske

Et bredt flertal af Folketinget kunne kort før midnat præsentere en langsigtet genåbningsplan, der bl.a. betyder, at elever i 5. til 8. klasse den 6. april kan vende tilbage til skolen med halvtreds procent fremmøde.

Foto: Statsministeriet
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
6 kommentarer
23. marts 2021, kl. 03:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

6 kommentarer

Statsminister Mette Frederiksen fremlagde sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet en samlet rammeaftale for genåbningen af Danmark. Rammeaftalen betyder, at eleverne i 5. til 8. klasse kan komme tilbage på skolen med halvtreds procent fremmøde efter påske. Det vil sige, at eleverne kan få undervisning på skolen hver anden uge, præciseres det i aftalen.

Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark

I rammeaftalen står, at "den nuværende model for test i uddannelsessystemet fastholdes". I folkeskolen anbefales det, at elever over 12 år bliver testet to gange om ugen, når de møder i skole.

Ny teststrategi: Store skoleelever skal testes to gange om ugen på skolen

Genåbningen for skolen står til at vare fra den 6. til den 20. april. Tidsrummet er markeret, fordi den langsigtede genåbningsplan tager udgangspunkt i, at der er 14 dage mellem genåbningsfaserne.

I går mandag trådte den seneste genåbning af elevernes tilstedeværelse på skolen i kraft. Her fik afgangselever i folkeskolen og på ungdomsuddannelser i hovedstadsområdet lov til at komme i skole med 50 procents fremmøde. Undtaget er dog afgangselever i kommuner med særlig høj smitte. Det drejer sig i øjeblikket om Albertslund, Brøndby og Høje-Taastrup. Vallensbæk har selv valgt at vente til efter påske, fordi udmeldingen kom så sent.

Afgangseleverne i Brøndby, Høje-Taastrup og Albertslund fik ikke lov at komme i skole

På Bornholm og andre ikke-brofaste øer er skolen åben for alle elever.

I den lange genåbningsplan er understreget, at der også fremover kan komme hurtige lokale nedlukninger.

"Ved lokale udbrud skal myndighederne iværksætte tiltag og restriktioner, der både sikrer en øjeblikkelig håndtering af det konkrete udbrud - men samtidig også den nødvendige aktivitetsnedgang i det berørte område sådan, at smitten bringes under kontrol", står der i teksten.

Aftalepartierne blev med aftalen også enige om et såkaldt coronapas, som skal vise, om borgeren er færdigvaccineret, har overstået infektion eller er testet negativ indenfor 72 timer (både PCR- og antigen-test). Her vil børn under 15 år vil være undtaget.

Genåbningsaftalen: Kommuner kan lukke skoler

6 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Genåbning: 5.–8. klasse kommer i skole igen efter påske

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS