27 6.-klasseselever og to lærere blev tidligere i dag kørt til undersøgelse for røgforgiftning efter en brand på 1. sal på Sølystskolen i Silkeborg. Resten af skolens elever og personale blev samtidig evakueret på grund af den pludselige røgudvikling.
Der har i løbet af formiddagen været forskellige bud på brandens årsag, men folkeskolen.dk kan efter samtale med skolen bekræfte, at det var et fjernsyn, og altså ikke et mislykket forsøg, der startede branden.
Skolen står klar med krisehjælp til dem, der måtte have brug for det.
Gammelt fjernsyn var årsag til skolebrand
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.