Fysisk teater hæver overliggeren for specialklasse-elever

Hver tirsdag siden januar har tre specialklasser og deres lærere på 8. årgang på Risskov Skole ved Aarhus mødtes med skuespillerne Tiia Kotkas og Helga Rosenfeldt-Olsen om øvelser i fysisk teater. Formålet er at åbne elevernes sanser overfor sig selv og deres omgivelser. Den uforudsete gevinst er, at dramaundervisningen har givet flere elever mod til at turde mere i den faglige undervisning.

"Skuespillerne har udfordret os med øvelser, hvor vi skulle vise noget for de andre. Det er grænseoverskridende for mange elever i specialklasser. De er bange for at eksponere sig selv, fordi de har oplevet så meget, der ikke er lykkedes. Alligevel har flere turdet at gå lidt videre, end de plejer. Og vi har oplevet, at elever, der aldrig har vovet sig til tavlen i matematik, nu har taget det skridt. Det ville jeg ikke have turde håbe på inden projektet," fortæller Ole Felding-Adolf, specialklasselærer.

På med jahatten

Den skepsis for det ukendte, der har præget eleverne under huskunstnerprojektet, har lærerne også mødt indefra.

"Vi har også skullet slippe kontrollen og underlægge os skuespillernes styring og det har da krævet, at nogle af os skulle lægge dårlige oplevelser fra seminariets dramaundervisning bag os. Til gengæld har huskunstnerprojektet udviklet vores indbyrdes forhold," vurderer Ole Felding-Adolf.

Lærernes primære opgave i dramaundervisningen har været at bakke skuespillerne op og gå med ind i alle øvelserne på lige fod med eleverne.

Følelsesregister i logbog

Som redskab til at få oplevelserne fra dramatimerne til at bundfælde sig hos eleverne har lærerne indført logbog for at holde fast i de input, som det fysiske teater giver eleverne. Logbogen understøtter også lærernes pædagogiske indsats, som ifølge Ole Felding-Adolf er det, der fylder mest i specialklasselærernes arbejde. Han siger:

"Eleverne skal i logbogen beskrive dramaøvelserne, vi har lavet og bestemme de følelser, de havde undervejs. Det er svært. Derfor har vi lavet en hjælpeliste over følelser bag i logbogen. Den pædagogiske dimension er, at når eleverne kan beskrive deres følelser, er det meget nemmere at være sammen med dem, en stor hjælp til deres sociale liv, der ofte volder problemer."

Væk fra bænken

Senere i maj er huskunstnerprojektet slut. Hvordan erfaringerne bliver båret videre er endnu uvist. Ole Felding-Adolf vil bruge nogle af de strækøvelser og vejrtrækningsteknikker, de har lært af skuespillerne, men han kunne godt tænke sig, at fysisk teater blev en fast del af idrætsundervisningen:

"Fysisk teaters fokus på kropsbevidsthed, sociale relationer og personlig bevidsthed er vigtige elementer for vores elever, når de skal sælge sig selv på jobmarkedet og måske ikke har topkarakterer at kunne vise frem. Groft ridset op tror jeg, at mere dramaundervisning kan forhindre nogle i at havne på bænken".