“Der er jo ingen tvivl om, at det bliver sværere at få rettet op de massive indeklimaproblemer, der er, når der er færre penge

“Der er jo ingen tvivl om, at det bliver sværere at få rettet op de massive indeklimaproblemer, der er, når der er færre penge", lyder det fra Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø-og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening.

DLF: Ny økonomiaftale gør indeklimaproblemet endnu sværere at løse

Næste år bliver udluftningens år. Færre penge til nybyggeri gør det nemlig vanskeligt for kommunerne at løse folkeskolernes massive problemer med indeklima, mener Danmarks Lærerforening.

Publiceret Senest opdateret

Noget tyder på, at næste skoleår byder på åbne vinduer og stille leg i de danske skoler. Mange andre muligheder er der nok ikke for lærere og elever, der drømmer om et bedre indeklima i løbet af næste skoleår.

Fredag mødtes Pernille Rosenkrantz-Theil med parterne i ‘Sammen om folkeskolen’ for at tage hul på den længe ventede diskussion af, hvordan man løser de massive problemer med indeklimaet i de danske folkeskoler.

Sent om aftenen onsdag offentliggjorde KL og regeringen økonomiaftalen for næste år, og ud af den kunne man læse, at der skal spares gevaldigt på nybyggeri i kommunerne til næste budgetår.

Et faktum, der får indflydelse på indeklimaindsatsen, hvis man spørger Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø-og organisationsudvalget hos Danmarks Lærerforening.

“Der er jo ingen tvivl om, at det bliver sværere at få rettet op de massive indeklimaproblemer, der er, når der er færre penge, siger Thomas Andreasen.

“En væsentlig del af problemet skyldes, at det er temmelig dyrt at gøre noget på de skoler, hvor der ikke er blevet gjort noget i mange år. Og nu har dem, der har ansvar for økonomien besluttet, at der skal bruges færre penge. Det har været svært i forvejen, men nu er det blevet endnu sværere. Det er der ingen grund til at lade som om, at det ikke er”.

Der er brug for en samlet plan

Økonomiaftalen får det altså til at se sort ud for nye indeklimaforbedrende byggeprojekter, der kunne være startet op i 2023.

Men selvom der er færre penge, betyder det ikke, at der ikke er nogen penge, understreger Thomas Andreasen,

“Så selvfølgelig kan man gøre noget, man kan bare gøre mindre. Jeg vil arbejde for, at folkeskolen står højt på investeringsdagsordenen i forhold til indeklima. Højere end det gør mange steder i dag”, siger han.

Thomas Andreasen lægger desuden vægt på, at indeklimaet på folkeskolerne ikke bliver forbedret på et enkelt år, og der er derfor brug for et langsigtet fokus fra politikernes side.

“Der skal være et stærkt politisk fokus de kommende år, for indeklimaproblemet er ikke noget, der kan ændres fra det ene budgetår til det andet. Det er mange penge, der skal bruges, hvis man for alvor skal bringe den samlede folkeskolebygningsmasse på niveau hvad angår indeklima. Man skal have en samlet plan. Det står meget klart nu” siger han.

2023 inviterer til mere gennemtræk

Heldigvis er der noget som skoleledere, lærere og elever kan gøre for indeklimaet i 2023, imens de går og drømmer om et nyt udsugningssystem eller et større klasselokale.

Det fortæller Mikkel Windfeld Pedersen, der er fagkonsulent i Dansk Center for Undervisningsmiljø.

“Forskellige undersøgelser viser, at man kan reducere co2-niveauet i klasselokalerne ved at åbne vinduerne løbende i løbet af dagen. Hvis man åbner vinduerne i fem minutter, falder co2-niveauet til et ordentligt niveau. Og har man mulighed for at skabe gennemtræk, så får man klart de bedste resultater”, siger han.

Hvis eleverne spiser deres madpakker og skolemad uden for undervisningslokalet, kan det også gøre noget godt for indeklimaet, fortæller Mikkel Windfeld Pedersen. Ligesom at en hyppig tømning af skraldespandene og færre genstande med stærke duftstoffer i klasselokalet også bidrager til en bedre luft i klassen, forklarer Mikkel Windfeld Pedersen.

Han understreger dog, at selv hvis lærere og elever faktisk har fået det lækre nye klasselokale med lav akustik og god luftcirkulation, er de stadig nødt til at tænke pædagogik og adfærd ind i hverdagen, hvis indeklimaet skal være godt.

“Det meste støj i et lokale er skabt af mennesker, så det kan også afhjælpes med gode aftaler imellem hinanden. Selv hvis man har en kort efterklangstid, skal man stadig tage hensyn til hinanden, for ellers får vi hurtigt lyde, der er ret høje”, siger han.

Bedre indeklima er en god investering

Dagens møde på Christiansborg har været længe ventet, og Pernille Rosenkrantz-Theil har også tidligere indrømmet at indeklimadagsordenen havde “været en tur i dybfryseren” under coronanedlukning.

Men mødet, der var sat til at vare en halv time, havde ifølge Thomas Andreasen mest til formål at sikre et godt samarbejde imellem parterne og handlede ikke i særlig høj grad om konkrete løsningsforlag.

“Mødet skulle rammesætte diskussionen om indeklima. Vi talte om, hvordan vi i samarbejde kunne undgå den der situation, hvor parterne bare peger fingre ad hinanden og spørger, hvorfor de andre ikke har gjort noget. Spørgsmålet skal nærmere være, hvordan kan vi hjælpe hinanden med at løse indeklimaproblemerne? Hvad kan kommunerne gøre, hvad kan de gøre på Christiansborg, og hvad kan vi fra lærernes side gøre i hverdagen, så de forskellige roller i at løse problemet træder tydeligt frem”, fortæller han.

Thomas Andreasen forsøgte dog også under mødet at sætte folkeskolens indeklima på den økonomiske dagsorden.

“Noget af det, som jeg bragte op på mødet, er et fokus på, at et bedre indeklima ville forbedre elevernes læring og give færre sygedage blandt lærerne. Så hvis man investerer i indeklimaet, ville pengene komme godt igen. Der er et økonomisk potentiale i at få nogle ordentlige bygninger, som er til at holde ud at være i", siger Thomas Andreasen.

Ifølge ham blev ikke aftalt en ny mødedato, men han forventer, at dialogen og arbejdet med indeklimaet kommer til at fortsætte hen over efteråret.

Powered by Labrador CMS