Frikommuner: Forsøg underløber lærernes undervisningsmonopol

Vanvid! siger lærernes formand Anders Bondo Christensen om et forslag til lov om frikommuner, som regeringen fremlagde i Folketinget i sidste uge.

Det er lovforslagets paragraf 8, der får lærerformanden op i det røde felt. Det lyder sådan her:

»Børne- og undervisningsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvorefter bestemmelserne i folkeskolelovens kapitel 4 om de uddannelsesmæssige kvalifikationskrav til at kunne undervise i henholdsvis børnehaveklassen og 1.-10. klasse fraviges«.

På almindeligt dansk betyder det, at folk uden en læreruddannelse kan undervise i folkeskolen. I første omgang kun på forsøgsbasis, men hvis forsøgene viser sig vellykkede, kan de føre til en opblødning af folkeskolelovens krav om, at kun læreruddannede må undervise i folkeskolen. Formålet med frikommuneforsøgene er netop deregulering.

»Regeringen siger, at lærerne skal have linjefagskompetence i de fag, som de underviser i, og så vil man parallelt med det vedtage en lov om, at nogen, der end ikke har en læreruddannelse, kan undervise i hvad som helst. Det skriger til himlen, og jeg fatter det ikke«, siger Anders Bondo Christensen.

Den radikale uddannelsesordfører Lotte Rod fastslår, at det stadig er regeringens politik, at lærere skal have linjefagskompetence i de fag, de underviser i, men at »regeringen har lagt den linje, at hvis frikommuneforsøgene skal give mening, så skal alle ansøgninger, der er pædagogisk begrundet, godkendes«.

Gymnasielærere i folkeskolen

Ansøgningerne om dispensation for uddannelseskravet kommer fra Gentofte og Gladsaxe Kommuner, der i udskolingen vil oprette særlige tekniske linjer, der peger frem mod erhvervsuddannelserne, og særlige naturfagslinjer, som peger frem mod det almene gymnasium.

Det er meningen, at erhvervsskolelærere henholdsvis gymnasielærere periodevis skal undervise i folkeskolen, så for eksempel eleverne på naturfagslinjen »i slutningen af 9. klasse i blandt andet matematik og fysik/kemi vil være på et fagligt niveau svarende til et stykke ind i 1.g«, står der i kommunernes ansøgning.

DLF-formand Anders Bondo Christensen har svært ved at se fordelen.

»Forestiller man sig, at en gymnasielærer kan tage tre ugers matematikundervisning i en 9. klasse, og at der så kommer et fornuftigt fagligt udbytte ud af det? Matematikundervisning er et sammenhængende forløb, hvor læreren løbende evaluerer elevernes faglige udvikling i faget. De første tre uger, hvor en lærer vil komme ind, vil gå med at finde ud af, hvilket fagligt niveau eleverne har. Hvordan skulle det dog kunne løfte det faglige niveau i undervisningen?« siger han.

Den radikale uddannelsesordfører Lotte Rod siger, at regeringen vil følge forsøgene tæt »for at se, om gymnasielærerne og erhvervsskolelærerne har de didaktiske kompetencer, der skal til for at undervise i folkeskolen, eller om de skal have efteruddannelse«.

Leder af Skole i Gentofte Kommune Hans Andresen siger, at han godt ved, »at når man først har fået dispensation for paragraf 28 (om uddannelseskravet i folkeskoleloven, redaktionen), så er der frit slag. Men vi vil ikke udhule lærerfagligheden. Vi vil skabe nogle bedre muligheder for unge mennesker«.

Foruden Gladsaxe og Gentofte er Fredensborg, Fredericia, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg frikommuner. Regeringen, der har arvet frikommuneforsøgene fra den tidligere regering, har allerede administrativt godkendt 17 dispensationsansøgninger på skoleområdet. Dispensation for uddannelseskravet i folkeskoleloven kræver særlig lovgivning, nemlig »Lov om frikommuner«.