Fremtidens sprogfag vinduer mod en større verden

Hæftet er skrevet som en rapport fra en arbejdsgruppe, hvis kommissorium har været at afdække kernefaglighed i fremmedsprogene, at påpege væsentlige problemer og at identificere ønskværdige udviklingsretninger på området.

Udvalget fremsætter som hovedkonklusion syv anbefalinger, hvoraf de tre fremstår som de helt væsentlige. For det første skal der defineres en tydelig progression i uddannelsesforløbet, sådan at de enkelte trin får deres egne retningsgivende prioriteringer. Som det er nu, underviser lærere på alle trin i det hele uden klart at vide, hvad de andre gør. Det skaber mangel på struktur og målrettethed. For yderligere at sikre progression i det samlede uddannelsessystem lægges der endvidere op til definerede afleveringsforretninger i forhold til det modtagende trin.

For det andet skal elever have mulighed for at teste deres eget standpunkt, som skal kunne beskrives ved hjælp af standardiserede prøver, der kan sammenlignes inden for EU. Redskabet er primært tænkt til den enkelte elev og studerende, men hermed får både de videregående uddannelser og erhvervslivet mere brugbare parametre, når det gælder optagelse af studerende eller ansættelse af personale.

Sidst, men ikke mindst, fastsætter arbejdsgruppen udgangspunktet for fagligheden. Med et citat fra hæftet opstår kompetence, når færdigheder forenes med personlig myndighed. På den ene side er solide færdigheder i sproget et absolut krav, på den anden side må personen uddannes til at udvælge, bearbejde, tilegne sig og anvende stof. Fremtiden vil kræve kompetence i mindst to sprogfag og gerne et tredje, som kan findes inden for de tre traditionelle fremmedsprog eller nogle nye som for eksempel arabisk.

Rapporten er spændende læsning, hvor der bliver gjort op med vanetænkning. Hvis vi skal blive ved med at have et godt resultat med hensyn til fremmedsprog i Danmark og i øvrigt vil vore elever det bedste, er det på høje tid, at vi griber fat om problemerne. Det gør arbejdsgruppen opmærksom på.