"Det har været et meget mildt forløb, den pågældende pige har haft", fortæller Carl Otto Borup, der er viceinspektør på Vrå Skole i Nordjylland. Her har man givet besked til elever og lærere om, at alle, der ifølge sundhedsstyrelsens retningslinjer tilhører en risikogruppe, skal tale med deres læge. Og derudover har lærerne i indskolingen taget en snak med eleverne om vigtigheden af ekstra omhyggelig håndvask.
Forældremøde
På Kastrup Skole i Vordingborg har en dreng i 1. klasse fået konstateret den nye influenza-type.
"Vi holdt et forældremøde i klassen i mandags, og meldingen fra sundhedsfolkene var, at drengens forældre ikke skulle deltage, men at vi sagtens kunne holde mødet", siger børne- og kulturdirektør i Vordingborg Klaus Michael Jensen.
Heller ikke på Kastrup Skole er det strømmet ind med sygemeldinger efter det første tilfælde, og det samme gælder på Nivå Centralskole i Nordsjælland, hvor man konstaterede et tilfælde af influenza A i sidste uge.
Fredeligt influenza-indtog på folkeskoler
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.