’Kære forælder, dit barn er ikke mødt i skolen i dag’.

Længere behøver beskeden fra skolen ikke være for at have en stor effekt på elevernes fremmøde.

Det viser en stor stikprøveundersøgelse af sms-beskeders effekt på elevers skolefravær, som Sofie Runge Bertelsen har gennemført til sit bachelorprojekt i statskundskab på Aarhus Universitet.

Hendes undersøgelse bygger blandt andet på offentligt tilgængelige fraværsdata fra 114 danske skoler, og resultaterne viser, at udskolingselevers ulovlige fravær er 42 procent lavere end gennemsnittet, når skolerne benytter sig af en automatiseret fraværs-sms-løsning, fortæller Sofie Runge Bertelsen.

Ifølge hende er stikprøvens resultater meget entydige, og undersøgelsesdesignet tager højde for mange væsentlige faktorer. Hun er derfor sikker på, at det er sms-ordningerne, der bringer fraværet ned.

”Resultatet lyder rigtig godt, men det er fordi, at det ér rigtig godt”, siger en tilfreds Sofie Runge Bertelsen.

”Det betyder jo, at skoler har mulighed for at forbedre uddannelsesmuligheder for en bred gruppe af elever med forholdsvis få midler og ret konkrete tiltag”, siger hun.

Hendes data går tilbage til 2010, og hun mener derfor at kunne konstatere, at effekten af sms’erne tilsyneladende er langtidsholdbar. De fleste skoler beholder desuden ordningen, når først den er indført, fortæller hun.

Sms'er fra lærere kan virke modsat

Sofie Runge Bertelsens undersøgelse viser ingen tydelig effekt af sms’er på ulovligt fravær hos hverken elever i indskolingen eller på mellemtrinet. Men de har heldigvis en effekt, hos den gruppe, hvor problemet med ulovligt skolefravær er størst, forklarer hun.

Børne og Undervisningsministeriets opgørelse fra sidste skoleår viser, at danske udskolingselever i gennemsnit var ulovligt fraværende i 1,4 procent af skoletiden. Det er omtrent det dobbelte af fraværsprocenten for mellemtrinnet og knap det tredobbelte af fraværsprocenten for indskolingselever.

Det er dog ikke alle sms’er, der har en dokumenteret effekt, advarer Sofie Runge Bertelsen.

Hun har kun undersøgt sms-beskeder, der er en del af en automatisk ordning for alle elever, hvor læreren udelukkende registrerer fraværet og ikke selv sender beskeden. De korte tekster må kun informere om elevens manglende tilstedeværelse og ikke beskrive, hvad forældre skal eller bør gøre, forklarer hun.

Fraværsstraf får hård dom: Effekten er begrænset, og den rammer socialt skævt

De små tekstbeskeder følger på den måde nudgingteoriens principper om, at man af etiske årsager bør undgå straf og sanktioner, når man vil have folk til at handle på en bestemt måde, forklarer hun.

”Beskeden skal udelukkende bringe elevens fravær op i forældrenes bevidsthed, og efterlade dem i en situation, hvor de føler, at de selv kan vælge, hvordan de vil reagere. Så har de mulighed for at føle sig som gode forældre, der hjælper deres barn og gør en forskel”, fortæller Sofie Runge Bertelsen.

Kommer sms-beskeden derimod direkte fra læreren, eller beskriver, hvordan forældrene skal reagere på deres børns fravær, kan forældrene føle sig anklaget, og instinktivt miste motivationen til at handle, forklarer hun.

Kravet til beskederne indførte hun blandt andet for, at hendes undersøgelse samtidig kunne afprøve nudgingprincippernes virkning forklarer hun og fremhæver endnu en grund til at de auto-genererede sms’er,

”Desuden ville det kræve flere resurser, hvis lærerne skulle skrive til forældrene, hvad de skulle gøre. De her sms-systemer er et meget omkostningseffektivt redskab”.

Professor: Undersøgelse er et værdifuldt bidrag

Sofie Runge Bertelsen udførte undersøgelsen i forbindelse med sin bacheloropgave på statskundskab, som hun afleverede i august.

Så hun ikke ligefrem er en akademisk sværvægter, men hendes undersøgelse ledsages af anbefalinger fra hendes vejleder, professor Simon Calmar Andersen, der er en anerkendt skikkelse indenfor dansk skoleforskning.

”Børns fravær i skolen kan have store negative konsekvenser for deres videre uddannelsesforløb. Og selvom mange skoler og kommuner anvender sms-ordninger, er der meget begrænset viden om, hvorvidt de virker”, skriver han i en anbefaling og kalder Sofie Runge Bertelsens undersøgelse for ”et værdifuldt bidrag til besvarelse af denne problemstilling”.

For den studerende selv startede nysgerrigheden omkring sms’erne dog længe inden hendes indtræden i det akademiske miljø, nemlig under hendes egen tid i grundskolen.

”Jeg gik på en skole i Horsens, som ikke havde en sms-ordning, og min kusine gik på en anden skole, som havde. Og allerede dengang undrede jeg mig over, om det egentlig havde en effekt. Ville skoleelever tænke, ’shit, jeg skal huske at møde op, ellers vil mine forældre finde ud af det’?”, fortæller Sofie Runge Bertelsen.

På Statskundskab blev hun og de andre elever undervist i ulighed i uddannelse. Hun læste undersøgelser af forældres indflydelse på deres børn uddannelse, og hun stiftede bekendtskab med undersøgelser af fraværs-sms’er i det amerikanske skolesystem, fortæller hun.

”Jeg syntes, at det var spændende, og blev nysgerrig på, om de her sms-ordninger kunne være med til at udligne noget af uligheden i uddannelsen ved at få flere elever i skole. Min opgave er et stærkt teoretisk argument, hvor jeg opfordrer til, at man undersøger det nærmere”, siger Sofie Runge Bertelsen.