Fra skrammel til stor kunst – børnelitteraturen skal favne det hele

De bedste historier for børn – og for voksne – er dem, der fortæller sandheden om, hvad det vil sige at være menneske i denne verden. Men at være barn i denne verden er noget ganske andet end at være voksen. De bedste børnebogsforfattere fortæller den sandhed på en måde, som er relaterbar, autentisk og uden didaktik, der er alle gode fortællingers store fjende, mener Mac Barnett.

Børnelitteraturen må være rummelig. Den skal, i følge Barnett, kunne omfatte værker lige så varierende i emner, stil og synspunkter, kvalitet, som når det gælder voksenbøger. Børn skal kunne finde egne erfaringer og følelser afspejlet i børnelitteraturen. En sund børnelitteratur skal omfatte stor kunst, men der må også gerne være masser af skrammel, og børnelitteraturen bør favne alle genrer. Børnebogsforfatterne skal nære børnenes sjæle og besidde samme talenter som alle andre forfattere i varierende mængde: sproglig bevidsthed, fornemmelse for rytme og tempo, evnen til at værdsætte skønhed, skarpt blik for karaktertegning med meget mere.

Når jeg selv tænker tilbage på mit liv, var min barndom fyldt med børnebøger, og de over 50 års (lyst)læsning af børnelitteratur gør, at jeg føler, jeg har lært mindst lige så meget af børnelitteraturen som af voksenlitteraturen. Ja, næsten mere, for den gode børnelitteratur har gennem tiderne og meget hurtigt haft fat i alle de væsentlige livsevner, for eksempel døden, aleneheden, friheden og meningen med det hele.

Mac Barnett har skrevet en fin og let tilgængelig bog, der giver masser af stof til eftertanke. Han er meget klar i sin holdning til børn og børnelitteratur: ”Hvis man ikke mener, at børnebøger er rigtige bøger, mener man på sin vis heller ikke, at børn er rigtige mennesker.”

Basta!

For børn vil nemlig have gode historier, og de har brug for, at vi voksne tager dem seriøst, fordi vi – de voksne – bestemmer, hvilke børnebøger der bliver skrevet, udgivet og læst.