Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Odense

Fra marts må forældre ikke længere aflevere deres børn i bil på seks Odense-skoler

Landets tredjestørste by vil have bilfri zoner omkring sine skoler for at gøre det mere sikkert for børnene at cykle og gå til skole. I første omgang skal bilerne fremover holde sig på afstand af seks skoler.

Fra marts skal forældrene til børn på Risingskolen holde 250-400 meter fra skolen, hvis de vil aflevere deres barn i bil

Foto: Roland Magnusson/istock
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
3 kommentarer
18. januar 2024, kl. 11:01
3 kommentarer

Opdateret kl. 16.40 – Det fremgik tidligere, at forældre fremover skal holde mellem 250-400 meter fra alle seks Odense-skoler. Det drejer sig rettelig alene om Risingskolen. Der er individuelle løsninger for hver skole.

Onsdag besluttede et flertal i Odense Byråd at indføre bilfri zone omkring seks af kommunens skoler fra kl. 7.30 til kl. 8.15.

De nye zoner skal gøre det mere sikkert for børnene at fragte sig i skole på cykel eller gåben.

Beslutningen om at arbejde for bilfri zoner i morgentimerne blev taget allerede i november, og på sigt gælder det alle kommunens 32 skoler. Men her det blev også besluttet, at zonerne skal tilrettelægges efter de lokale behov.

I går blev det så besluttet at lægge ud med Risingskolen, Ejerslykkeskolen, Hunderupskolen, Søhusskolen, Tingløkkeskolen og Dalumskolen, hvor fodgænger- og cykelzonerne forventes klar omkring 1. marts i år.

"Vi skal bryde den negative trafikspiral"

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) glæder sig over beslutningen.

”Som politikere har vi ansvaret for at sætte retning for, hvilken by vi vil have. Vi skal bryde den negative trafikspiral, der gør det utrygt for forældre at lade deres barn transportere sig selv til skole til fods eller på cykel”, siger hun.

”Der er selvfølgelig et klimaperspektiv, hvor vi nu støtter forældre i at give deres børn grønne vaner fra barnsben. Men der er også så mange andre gode effekter af bilfri zoner. Fysisk aktivitet fra morgenstunden er sundt og styrker indlæring. Når skolevejen er tryg, er den også med til at gøre den lokale folkeskole attraktiv”, lyder det videre fra rådmanden.

Der bliver forskellige løsninger på skolerne. På Risingskolen skal forældre, der fortsat vil aflevere deres barn i bil, eksempelvis fremover gøre det ca. 250-400 meter fra skolen. Personale til skolen, varekørsel, bus og taxa er undtaget de nye regler, lyder det fra kommunen.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fra marts må forældre ikke længere aflevere deres børn i bil på seks Odense-skoler

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS