Det var ikke intimidering af lærer Rikke Johansen, at vi kaldte hende til samtale på baggrund af, at hun i pressen havde fortalt om en voldsepisode på sin tidligere skole.
Den melding gav direktør for børne- og ungdomsforvaltningen i København Tobias Børner Stax mandag i en mail til politikerne i Borgerrepræsentationen.
Det skriver Berlingske.
I mailen til politikerne havde direktøren ifølge Berlingske vedhæftet en redegørelse af sin egen ageren i sagen, hvori det skulle fremgå, at idéen til at indkalde Rikke Johansen til samtale kom fra skolelederen.
Danmarks Lærerforening (DLF) har indbragt sagen for Ombudsmanden og anklager fortsat forvaltningens ageren for at være et forsøg på at intimidere Rikke Johansen.
Efter at have læst forvaltningens redegørelse siger juridisk chef i DLF Camilla Bengtson, at "det ligner et forsøg på at sno sig udenom".
Forvaltning afviser intimidering af lærer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.