Et barn falder om på gulvet uden for billedkunstlokalet og er tæt på at miste bevidstheden.
Klassekammeraterne flokkes hurtigt om barnet og sørger for at hente en lærer, men læreren kan ikke finde ud af, hvad der er galt og når derfor ikke at handle, før det er for sent. Det hele kunne have være undgået, hvis klasselæreren havde husket at bede barnet om at tjekke sit blodsukker. Dette er skrækscenariet for mange forældre til børn med type 1-diabetes. En kronisk sygdom, som rammer ti danske børn hver eneste om uge.
Ansvaret sidder primært i toppen
Ifølge folkeskoleloven er det kommunens ansvar at sørge for at der føres fornødent tilsyn med skolens elever - også børn med type 1-diabetes. Derudover er det ledelsens ansvar at sørge for den konkrete udøvning af dette tilsyn. Men ifølge Diabetesforeningen betyder lærerskift og dårlig kommunikation resulterer ofte i, at tilsynet ikke bliver overholdt, hvilket betyder at mange forældre er bekymrede for deres børns tryghed, når de er sendt i skole.
Dødsensfarligt og nemt at behandle
Stine Herdel er mor til Milla, som fik diabetes type 1 som seks-årig. Hun forklarer, hvorfor det er så vigtigt, at lærerne har viden om Millas sygdom:
"Udfordringen ved type 1-diabetes er, at der er mange, som ikke rigtig ved hvad det handler om. Det er en sygdom, som er farlig, hvis ingen forholder sig til den, men omvendt også relativt ufarlig, hvis man gør. Hvis Milla en dag falder om, og ingen ved hvad det går ud på, så kan det gå meget galt. Men hvis der står én og siger, at hun jo bare skal have tre stykker druesukker, så sker der ikke noget".
Antallet af børn med type 1 diabetes stiger og stiger
Type 1-diabetes indebærer, at man skal tjekke og justere sit blodsukker flere gange om dagen, men når man er barn, er det ikke altid, man lige husker den slags. Derfor er det vigtigt, at der altid er voksne omkring børn som Milla, der kan minde om, at børnene lige skal huske at aflæse deres blodsukker.
"Diabetes er jo en sygdom man særligt behandler i dagligdagen", siger rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Tina Linaa. Hun snakker blandt andet med mange af de lærere, der ringer ind for at spørge om råd, når de får et barn med diabetes ind i deres klasse. Hun pointerer, at et ansvarligt opsyn med diabetesbørn ikke kræver sygefaglige kompetencer. "Normalt er det jo forældrene der forestår behandlingen derhjemme, så det kræver ikke noget, som lærerne ikke kan eller ville kunne".
Samarbejd med forældrene
En undersøgelse, som Diabetesforeningen bragte i sit blad sidste år, viste at 53 procent af forældrene til børn med diabetes er bekymrede, når de sender deres barn af sted i skole.
"Der er tydelige udfordringer", siger Tina Linaa. "Mange forældre oplever ikke at deres barns sygdom bliver taget tilstrækkeligt alvorligt i skolen". Hun anerkender samtidig, at forældrenes utryghed ikke nødvendigvis hviler på skolelærerne. "Der er mange velmenende lærere, som rigtig gerne vil forstå det, men som ikke har tiden til det, eller ikke bliver informeret tilstrækkeligt, når de overtager en klasse".
Stine Bjerre Herdel har selv brug meget tid på at etableret et godt samarbejde med skolen omkring Milla. Hun genkender billedet fra Diabetesforeningens undersøgelse fra de netværk, hun færdes i.
Leder kendte ikke reglerne for kronisk syge elever
"Det er et emne som kommer op rigtig ofte for eksempel i den facebookgruppe for forældre til børn med diabetes, som jeg er medlem af. Nogle forældre føler ikke at de kan gå trygt på arbejde, fordi at skolen ikke vil samarbejde. Små børn er bare ikke i stand til selv at tage de rigtige beslutninger i situationer med lavt blodsukker. Der er rigtig mange forældre, som udtrykker at de er kede af det og bekymrede, og flere fortæller om episoder, hvor barnet er kommet hjem med afsindigt højt blodsukker, fordi lærerne ikke lige minder barnet om at måle."
Ligesom Tina Linaa er Stine Bjerre Herdel samtidig ganske godt klar over, at lærerne i forvejen har meget at se til. Hun sørger derfor selv for, at der i klasselokalet altid står en kasse med en digitalvægt, knækbrød, peanutbutter, små sukkerholdige snacks og noget druesukker. Derudover har hun udsendt en vejledning til alle skolens lærere og holdt for nyligt et kort oplæg om Millas sukkersyge.
Elever med diabetes har fast medhjælper på skolen
"Det er vigtigt for mig at vide at lærerne kan aflæse hendes symptomer, så de ved hvornår de skal minde hende om at måle og hjælpe hende før det går galt".
Tina Linaa pointerer, at samarbejdet med forældrene er særligt vigtigt, da hvert barn kan have forskellige reaktioner, som man bør være opmærksom på.
Ifølge folkeskoleloven påhviler det kommunen at tilbyde et godt og trygt skoletilbud til alle børn - også de børn som har en kronisk sygdom som diabetes. Samtidig er det lederens ansvar at sørge for, at der er tid til at lærerne kan sætte sig ind i diabetes og til den daglige varetagelse af sygdommen.
"Jeg har lige for en time siden talt med en lærer, som skal have et barn i børnehaveklassen, som har diabetes", siger Tina Linaa. "Hun var meget villig til at varetage opgaven, men hun var også bekymret, specielt fordi at skoleledelsens indstilling til det var lidt i retning af; 'det må barnet selv lære'".
Men det er ikke barnets ansvar. Type 1-diabetes kræver at alle løfter i flok. Både lærerne, forældrene, ledelsen og kommunen. Tina Linaa fremhæver et godt eksempel på, hvad kommunen kan gøre.
"Halsnæs kommune har lavet en rigtig god diabetesvejledning for skoler og dagtilbud, med børn med diabetes i kommunen. Den er både konkret og overskuelig".
Ifølge Stine Bjerre Herdel er information også vejen frem.
"Jeg tror at mange lærere bliver lidt forskrækkede og berøringsangste overfor sygdommen, fordi det virker en smule uoverskueligt måske at skulle forholde sig til et barn med en sygdom i skoletiden, men når man har informationerne om sygdommen er det man skal hjælpe med hverken særligt kompliceret eller risikabelt".
Nogle gange kræver det blot at lærerne er bevidste om, at barnet har sygdommen.
"Jeg kan jo godt udstyre en kasse med alle de remedier, som Milla skal bruge, men det hjælper jo ikke, hvis læreren ikke ved at den er der".
Forståelse og druesukker - lærerens rolle når flere elever får diabetes
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.