Forsøg med ny praktisk matematik­prøve: “Elever, der normalt ville frygte en mundtlig prøve, var helt trygge”

I dette skoleår deltager en række skoler i et forsøg med mere praktiske mundtlige prøver i dansk og matematik.

Prøverne tager udgangspunkt i produkter, eleverne har udarbejdet. Den ene prøve er en såkaldt caseprøve, hvor eleverne i grupper har en dag til at fremstille produkter til en case, de har trukket.

Den anden prøve er en portfolioprøve, hvor eleverne går op enkeltvis med udgangspunkt i en portfolio af produkter, der er lavet i løbet af skoleårets undervisning.

En af de matematiklærere, der har haft sine elever oppe til caseprøven, er Pia Frithjof Larsen fra Fredensborg Skole.

Hun har været matematiklærer siden 2002. Alligevel er det første gang hun oplever, at hendes afgangselever har trukket mundtlig matematik.

Og det er hun særligt glad for, at de gjorde i år. Det var nemlig hende, der tog initiativ til at melde sig til forsøget, fordi hun underviser en klasse, hun mente ville have særligt godt af en mere praktisk orienteret prøve.

”Jeg overtog dem i løbet af 8. klasse, hvor sommerterminsprøven viste, at de havde nogle udfordringer grundet nogle skift, de havde oplevet i deres skolegang. Så jeg tænkte, de ville have godt af en prøveform, hvor der var god tid til forberedelse og vejledning”, siger hun.

Sheltere og julefest

Det helt centrale i caseprøven er, at eleverne skal producere matematiske produkter ud fra en case, de trækker på dagen.

”I casen ligger nogle produktkrav. Og så løser man i virkeligheden opgaven ved at leve op til dem”, siger Pia Frithjof Larsen.

Det er matematiklæreren selv, der står for at lave cases til prøven. Pia Frithjof Larsen havde blandt andet valgt en case, hvor skolen skulle bygge sheltere, og én hvor der skulle arrangeres julefest.

”De var bygget op om stofområder, så der i produktkravene i alle cases var noget om geometri, statistik og sandsynlighed og matematisk modellering”, fortæller hun.

Til prøven om sheltere skulle produkterne således bestå af en arbejdstegning til at bygge et shelter, et budget over materialeforbruget og en anbefaling af udlejepris på baggrund af et datasæt.

Eleverne har seks timer til at lave produkterne i grupper på to-tre deltagere. Undervejs må læreren gå rundt i lokalet og vejlede.

I slutningen af arbejdsdagen sender eleverne disposition, præsentation og matematiske produkter til læreren, der derefter sender det videre til censor. Og så løber selve prøven af stablen skoledagen efter.

”Inden forberedelsesdagen var nogle af eleverne en smule fortørnede over, at de skulle bruge en hel dag i stedet for bare at skulle op i to timer. Men det varede ikke længe. Det var det fedeste at se dem arbejde så fokuseret og diskutere opgaverne med hinanden. Jeg oplevede elever, der ellers ikke går ind i den slags til hverdag være overraskende aktive og problemløsende”, siger hun.

Fil-forvirring

Faktisk gik tiden så hurtigt, at flere grupper pludselig fik travlt med at få aftalt, hvordan de skulle præsentere deres produkter til selve prøven, fortæller matematiklæreren.

”En anden gang skal jeg nok gøre mere ud af huske dem på det. Men det gik heldigvis fint for dem alle sammen”, siger Pia Frithjof Larsen og tilføjer:

”Og til selve prøven oplevede jeg elever, der normalt ellers ville frygte at skulle ind til en mundtlig prøve, som var trygge ved, at de forinden havde haft seks timer til at lave noget, de sagtens kunne gå ind og forsvare”.

I sidste ende skulle lærer og censor give eleverne karakter ud fra både produkter, elevernes overvejelser over processen med at lave dem og mulighederne for at arbejde videre.

”I denne her prøve er produktet jo matematikken. De skal ikke bygge shelteret, det er de geometriske tegninger, der er produktet. Det, synes jeg, er en rigtig god måde at gøre det på”, siger matematiklæreren.

På ét punkt kommer Pia Frithjof Larsens tilbagemelding på forsøget til at byde på forbedringsforslag. Det var nemlig noget af en opgave for læreren at holde styr på alle de filer, eleverne skulle sende i slutningen af forberedelsesdagen, og som hun skulle sende videre til censor. Og det selv om der kun var 16 elever i klassen.

”Der er Geogebra-filer, Excel-ark – ja, filer i stort set alle tænkelige formater. Det er meget forvirrende. Jeg ville ønske, der kunne være en større grad af tillid, så eleverne ikke behøvede sende helt så meget”, siger matematiklæreren.

Bortset fra det er der topkarakter til prøveformen fra hendes side:

”Det var megafedt! Jeg håber virkelig, de holder fast i opgaveformatet. Og jeg kommer til at tage ting med tilbage til min matematikundervisning – på den gode måde”.