Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forsøg med modermålsundervisning overser udskoling

Regeringens forsøg med modermålsbaseret undervisning kommer kun til at gælde i indskoling og mellemtrin. Men hvis undervisningen skal bruges som et aktiv, så skal det fortsætte i udskolingen, lyder det fra Foreningen af Modersmåls– og Tosprogede Lærere.

Foto: Ministeriet for Børn og Undervisning
Ann-Sofie Warnich
Start debatten
6. februar 2013, kl. 14:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det landsdækkende forsøgsprogram, som Undervisningsministeriet har taget initiativ til, skal give viden om, hvordan tosprogede elever kan udvikle deres sproglige og faglige kompetencer i skolen. Det omfatter dog kun 1. og 4. klassetrin.

Hos Foreningen af Modersmåls- og Tosprogede Lærere mener de ikke, at modersmålsundervisningen giver det optimale udbytte, hvis det ikke videreføres i udskolingen.

"Vi er overordnet set glade for projektet, men når undervisningen kun er tre timer om ugen i indskolingen og på mellemtrinnet, så giver det ikke den rette basis for at kunne bruges som et aktiv i undervisningen senere hen," siger Jamal Bakhteyar, der er formand for Foreningen af Modersmåls- og Tosprogede Lærere.

Ingen udvikling i udskolingen Forsøget skal sættes i gang på skoler med mere end 10 procent tosprogede elever og måler udviklingen på skolebørnenes evner inden for matematik og læsning. Foreningen af Modersmåls- og Tosprogede Lærere mener, at behovet for elever i udskolingen er modersmålsundervisning i fagtekniske begreber, som ruster de tosprogede elever til undervisningen i fag som fysik og biologi.

"Når eleven kommer på 7. klassesniveau, begynder modersmålet at spille en stor rolle. Hvis det ikke kan bygges videre, så stopper udviklingen. Det ville være en fordel, hvis man også brugte det felt i undersøgelsen," siger Jamal Bakhteyar.

Undervisningsministeriet er opmærksomme Specialkonsulent i Undervisningsministeriet Tina Fehrmann begrunder forsøgsprojektets fokus i, at den viden, der indsamles fra 4. klasse, giver tilstrækkelig viden om udfordringerne for tosprogede i både mellemtrin og udskoling.

"Ministeriet er opmærksom på behovet også hos udskolingselever, men har i dette forsøgsprogram valgt at sætte fokus på indskolingen og mellemtrinnet for her at få sikker viden om forskellige under-visningsindsatser og deres effekt i forhold til, at tosprogede elever kommer godt fra start, og at tosprogede elever på mellemtrinnet får den fornødne sprogbaserede undervisning, når undervisningen i fagene stiller øgede krav. Denne viden vil forventeligt også komme udskolingseleverne til gavn," siger specialkonsulent Tina Fehrmann.

Hun understreger, at resultaterne af forsøget således ikke udelukker senere politiske tiltag også for udskolingsklasser.

Dansk Folkeparti har indkaldt til samråd Forsøget har vakt skepsis hos Dansk Folkeparti, der kalder modersmålsforsøget "hul i hovedet." Partiets undervisningsordfører Alex Ahrendtsen, har indkaldt Børne – og Ungeminister Christine Antorini til samråd torsdag den 7. februar klokken 11. Folkeskolen.dk live-tweeter i morgen fra samråddet.

Opdateret d. 6/2 klokken 14.37 med rettelse af sidste citat

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forsøg med modermålsundervisning overser udskoling

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS