"Folkeskolen tager fejl, hvis den tror, at den enkelte lærer kan håndtere et svært ordblindt barn i en almindelig klasse. Det kan være fint for nogle elever at blive i deres klasse, men ikke for de to procent, der er mest ordblinde", siger Hans-Pauli Christiansen til Politiken.
Han er formand for Ordblinde/dysleksiforeningen i Danmark og mener, det er på tide at stoppe med halve løsninger for ordblinde elever.
"Nu har kommunerne fået en størrelse, hvor de bør kunne oprette særlige ordblindeskoler og -klasser, hvor man samler kompetencen på enkelte skoler og flytter eleverne derhen", siger formanden.
Inklusion ikke altid det bedste
Det bakker specialkonsulent Mia Finnemann Schultz fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed op.
"Vi har denne her inklusionspolitik, som er et smukt princip og et menneskesyn, vi godt kan lide. Men det er ikke altid det bedste for de svært ordblinde. Det ville helt klar være bedst, hvis man havde et specifikt ordblindetilbud i hver kommune. Det har man ikke i dag", siger hun til avisen.
Hos KL er holdningen fortsat, at målet med specialundervisning og anden hjælp til ordblinde elever bør være, at de kan følge med i deres normale skoleklasse.
Forslag: Specielle klasser til ordblinde
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.