Forskning i data fra nationale test: En dårlig 'karakter' i 3. klasse kan styrke læringen

De danske nationale test giver eleverne en rå score, som så omsættes til en såkaldt percentilskala fra 0-100, som elevens lærer får indsigt i. Den oversættes så igen til en slags fem-trins-karakterskala, som placerer eleven 'meget under middel', 'under middel', 'middel', 'over middel' eller 'meget over middel' i sammenligning med, hvordan et stort antal elever klarede sig ved de første nationale test i 2010.

"Det design har vi udnyttet. For her kan man finde to elever, der har fået fx 35 og 36 point, hvilket betyder, at den enes forældre har fået at vide, at eleven ligger 'under middel', og den anden har fået 'middel'. Men vi tager udgangspunkt i, at det er tilfældigt, om man får 35 eller 36 - eleverne er altså lige dygtige, men har fået hver sin information om deres faglige niveau", forklarer seniorforsker, cand.oecon. ph.d. Tine Louise Mundbjerg Eriksen. (rettet 21/1)

Hun og hendes forskerkollega på Vive, Det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd, Louise Beuchert, har udtrukket de i alt ca. 24.000 elever, der ved en national matematiktest i 3. klasse har ligget et eller to point henholdsvis over eller under skillelinjen for en 'karakter' og så set på, hvordan de klarede matematiktesten i 6. klasse, ikke i forhold til 3. klasse, men i forhold til dem på den modsatte side af skillelinjen.

De har altså sammenlignet elever, der selvom de var lige dygtige til matematik, da de tog testen i 3. klasse, fik hver sin karakter. Resultatet er, at man bliver dygtigere af at få en dårlig karakter. Og at den effekt er stærkest hos de fagligt svage elever.

Elever med den dårligere 'karakter' flytter sig mest

Elever, der får en dårlig 'karakter', opnår faktisk bedre testresultater på senere klassetrin. For eksempel klarer elever, der fik karakteren 'meget under middel' sig statistisk signifikant bedre i senere test end elever, der fik karakteren 'under middel'.

Det kan altså være, at lærere, forældre eller eleven selv sætter mere ind med fx lektielæsning på grund af den dårlige karakter. Og det ser ikke ud til at gå ud over elevens trivsel, hverken positivt eller negativt.

Undervisningsminister: Slut med forsøg med karakterer i 7. klasse

Ikke meget forskning på området

Tine Louise Mundbjerg Eriksen har tidligere forsket i, hvad mobning og dårligt psykisk arbejdsmiljø gør ved præstationerne. Og selvom der findes meget forskning i, hvad en dårlig karakter psykisk gør ved selvtillid og selvfølelse hos unge og voksne, så er der ikke meget forskning i, hvad det gør ved det faglige niveau og slet ikke hos mindre børn.

Tilbagemeldingerne, når en elev har taget en national test, er beregnet til læreren og forældrene, mens man ikke giver karakterer før i 8. klasse i Danmark. Så forskerne kan ikke vide, i hvilket omfang eleverne selv har fået at vide, om de lå over eller under middel.

"Vi vil gerne bidrage til forskningen i, hvordan eleverne reagerer. Vi kan se i trivselsmålingen, at de elever, der har fået den dårlige 'karakter' ikke oplever, at de får mere lærerstøtte, men desværre er det ikke muligt at se, om forældrene investerer mere tid i at hjælpe deres børn. Når det gælder elever, der har fået henholdsvis' 'over middel' og 'meget over middel', er det kun børn med højtuddannede mødre, der klarer sig bedre, hvilket kunne tyde på, at det er sværere at løfte dem i toppen".

Enig anbefaling: Skift de adaptive test ud med nye, moderne test

Usikkerheden mindre på aggregeret niveau

De nationale test er som bekendt bygget sådan op, at eleverne ikke har fået den samme test, men via de indbyggede sværhedsgrader i opgaverne beregner systemet en dygtighed på tværs af de forskellige opgaver, eleverne har besvaret. Adskillige undersøgelser har vist, at indplaceringen på 100-skalaen er endog meget upræcis, så man ikke på individniveau kan regne med, at en elev, der får 60 point nødvendigvis er dygtigere end én, der får 40. Testene er heller ikke indrettet til, at man kan sammenligne fx resultaterne fra 3.-klassetesten med resultaterne i 6.-klasse-testen.

"Men det er heller ikke det, vi gør", fremhæver hun. "Vi sammenligner eleverne, der lå over og under cutoff, med hinanden".

Og til de mange undersøgelser, som har vist massive problemer med testenes målesikkerhed, siger hun:

"På aggregerede niveauer er usikkerheden meget mindre, så ved at arbejde med 24.000 elever fjerner vi den 'støj', der er på individniveau".

Ny undersøgelse: Nationale test måler både forkert og usikkert