Derfor blev forskerne frikendt for videnskabelig uredelighed

"På denne baggrund finder nævnet sammenfattende, at der ikke foreligger videnskabelig uredelighed, jf. lovens § 16, stk. 1. Efter sagens oplysninger vurderer nævnet, at sagen kan indeholde forhold om tvivlsom forskningspraksis. Nævnet oversender derfor sagen til forskningsinstitutionen til videre behandling, jf. lovens § 17".

Sådan afsluttes fire ud af fem sager, som på det seneste har givet anledning til voldsom debat i det danske forskningsmiljø.

I alt ti forskere har været anmeldt for videnskabelig uredelighed gennem det seneste år. I fredags afviste Nævnet for Videnskabelig Uredelighed samtlige klagepunkter. Der er tale om fem sager, som Aarhus Universitet har videresendt til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, hvor ph.d. Keld Skovmand har beskrevet 55 kritikpunkter i seks tekster. I de fire af teksterne er de hovedanmeldte professor Jens Rasmussen og forskningschef Andreas Rasch-Christensen. Den femte drejer sig om professorerne Niels Egelund og Lars Qvortrup, og derudover er seks andre forskere nævnt som medskribenter eller redaktører på teksterne.

Alle forskerne er frikendt for videnskabelig uredelighed

Afgørelserne bliver ifølge Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds sekretariat offentliggjort på nævnets hjemmeside snarest (21/3 kl. 13: Afgørelserne er nu online, red.) og så er de sendt til de ti anmeldte. Folkeskolen.dk har fået lov til at læse med og beskriver her, hvorfor anmeldelserne er afvist.

Mange punkter afvist fordi de ikke hører under nævnets område

De 55 punkter bliver gennemgået i grupper i afgørelserne. For alle punkters vedkommende finder nævnet, at der ikke er tale om videnskabelig uredelighed, men med forskellige begrundelser. Alle seks tekster handler om målstyring og er udkommet i samme periode, som folkeskolereformen blev gennemført. Nævnet gennemgår først teksterne i forhold til, om der overhovedet er tale om en videnskabelig tekst. To af de seks tekster kommer efter nævnets vurdering ikke ind under kategorien videnskabelige tekster, og de ligger derfor uden for nævnets område (den ene af teksterne i sag fire og teksten i sag fem) og behandles slet ikke.

Keld Skovmand har peget på problematiske steder i teksterne, som han har beskrevet i detaljer. De bliver i afgørelserne klassificeres som anmeldelser om fabrikering (3 styk), plagiering (3 styk) og forfalskning (1 styk), som er de tre områder, nævnet beskæftiger sig med. Derudover er der tale om en gruppe med misrepræsentation, en med selvplagiering og en med forkerte, uklare eller manglende kildeangivelser. De bliver afvist, fordi det ikke hører ind under lovens bestemmelser om videnskabelig uredelighed.

Ikke plagiering, når sætningen ikke har betydning

Dér hvor anmeldelsen går på plagiering, lyder rådets begrundelse i alle tilfælde, at manglende kildeangivelse eller identiske enkeltsætninger har for ringe betydning til at kunne tælle som videnskabelig uredelighed, og et enkelt sted lyder forklaringen, at det ikke er forsætligt.

Skovmand: Læringsmålstyring var ikke baseret på forskning

"Efter en samlet vurdering af det videnskabelige produkt sammenholdt med Undervisningsministeriet m.fl.'s vejledning og den nævnte skrivevejledning finder nævnet, at anvendelsen af den nævnte henvisning uden kildeangivelse i det videnskabelige produkt ikke kan betegnes som tilegnelse af andres ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber. Der er derfor ikke tale om plagiering i tilfælde nr. 14, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 4, og der foreligger derfor ikke videnskabelig uredelighed", lyder det fx i sag nr 3. Og senere i samme sag:

"På denne baggrund finder nævnet efter en konkret vurdering, at der ikke er tale om en forsætlig eller groft uagtsom tilegnelse af andres tekst uden retmæssig kreditering".

Ikke forfalskning og fabrikering, men uenighed

I forhold til anmeldelserne om fabrikering og et enkelt sted forfalskning finder Nævnet heller ingen tilfælde af videnskabelig uredelighed, men afviser kritikken med den begrundelse, at der er tale om videnskabelig uenighed.

"Nævnet lægger på denne baggrund i de nævnte tilfælde til grund, at anmeldte efter anmelders opfattelse tillægger kilder og materiale andre opfattelser eller betydning, end hvad anmelder mener, er korrekt. Uenighed om forskningens konklusioner eller de anvendte metoder m.v. kan ikke betragtes som videnskabelig uredelighed. Nævnet forholder sig ikke til, om de fremsatte teorier og resultater i det videnskabelige produkt, som sagen vedrører, er rigtige ud fra en forskningsfaglig og videnskabelig bedømmelse, og nævnet foretager ikke kvalitetsbedømmelser af det videnskabelige produkt".

Har nævnet kun bedømt Skovmands eksempler?

Ph.d. Thomas Rømer har i dag på sin facebookside fremført, at han mener, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed har begået en fejl, fordi de på baggrund af to sætnings-eksempler fra Keld Skovmand afviser, at der er tale om plagiering i tekst, hvor der ifølge ham er flere siders sammenfald mellem teksten "Målstyring: Nye fælles mål" af Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen og den tidligere "Vejledning om Læringsmålstyret Undervisning" fra Undervisningsministeriet.

"Det ser ud som om, at Nævnet kun drøfter kopiering af nogle få sætninger, selvom der er tale om flere sider med ren kopi", skriver Thomas Rømer.

Folkeskolen.dk har spurgt Jens Rasmussen om dette, og han forklarer, at der intet underligt er i, at der er stort sammenfald mellem de to tekster, fordi vejledningen delvist er baseret på et oplæg han har holdt for skrivegruppen bag.

"Jeg holdt 6. februar 2014 et oplæg for skrivegruppen. Efterfølgende skrev jeg mit talepapir igennem og gav det til formændene for gruppen, Dorthe Østergreen og Leon Dalgas, i marts. I august kom vejledningen, som jeg ikke har været med til at skrive og heller ikke har haft til gennemsyn. At jeg så senere bruger indholdet af mit eget oplæg i andre tekster er jo helt normal praksis. Det er jo mit oplæg", forklarer han.

Kommende afgørelse om tvivlsom forskningspraksis

De fire sager, der handler om tekster primært fra Jens Rasmussen og Andreas Rasch er sendt tilbage til behandling i Aarhus Universitets praksisudvalg.

Her vil parterne efter al sandsynlighed blive partshørt, hvilket de ikke er blevet i nævnet, og så vil udvalget træffe afgørelse om, hvorvidt der er tale om tvivlsom forskningspraksis.

Skovmand: Jeg fortryder ikke anmeldelsen om videnskabelig uredelighed

Den femte sag vedrørende Niels Egelund og Lars Qvortrup er afvist hos Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, da der slet ikke er tale om en videnskabelig tekst, men et forord. Den bliver derfor ikke sendt tilbage til praksisudvalget. Nævnet slutter sin afgørelsen med disse ord:

"Nævnet beklager den lange behandlingstid. Den skyldes navnlig, at sagen indgår i et større sagskompleks bestående af flere anmeldelser indgivet af den samme anmelder (hvor de øvrige sager er blevet realitetsbehandlede), og at nævnet på den baggrund har valgt at behandle anmeldelserne samlet".