Forskere: Træningsopgaver fylder for meget i skolen

»Når lærere beder elever om at løse en opgave, er det alt for ofte en kommaøvelse og alt for sjældent en fristil. Eller sagt på en anden måde: En træningsopgave eller opgave, der øver eleverne i det, de måske allerede ved, og mere sjældent en opgave, som understøtter dem i at producere viden selv«.

Det mener ph.d. og lektor ved Center for Anvendt Skoleforskning på University College Lillebælt Marie Falkesgaard Slot, som er en af forskerne bag den første større kvantitative undersøgelse »Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede«. For kommaøvelser og andre træningsopgaver gør ikke eleverne bedre til at samarbejde, innovere eller arbejde multimodalt. Og det er alt sammen ting, de har brug for at kunne i dagens samfund - i hvert faldt ifølge forskerne bag undersøgelsen.

Tidsforbruget ikke klart

Undersøgelsen viser ikke, hvor meget tid eleverne bruger på de enkelte opgavetyper. »Vi har alene opgjort antal af de forskellige opgavetyper«, understreger Marie Falkes­gaard Slot, som er helt klar over, at en udfyldningsopgave som regel er mindre tidskrævende end en selvstændig kreativ produktion af eksempelvis en film eller en fristil.

»Omvendt kan man sige, at skolen fremmer en bestemt tænkning, også gennem de opgaver, eleverne bliver stillet. Og de får mange simple regneøvelser og sætninger, hvor der skal sættes komma. Og det kan man overveje hensigtsmæssigheden i«.

Men det er ikke, fordi eleverne ikke skal have træningsopgaver. »Selvfølgelig skal eleverne øve sig i konkrete færdigheder. Det er balancen mellem den traditionelle færdighedstræning og det vidensproducerende arbejde, der måske ikke er helt i balance. Når elever i 4. klasse for tredje gang i deres skoletid bliver sat til at løse en udfyldningsopgave med præsens-r, kan man måske godt forstå, at det kniber lidt med motivationen«.

Afgangsprøven præger opgavetyperne

Tallene fra undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvilke opgavetyper der bliver stillet på de forskellige klassetrin. I danskfaget bliver andelen af udfyldningsopgaver mindre, jo ældre eleverne bliver.

Samtidig vokser andelen af opgaver, der kræver reflekteret stillingtagen. I matematikfaget falder antallet af udfyldningsopgaver også, men bliver især erstattet af opgaver i kategorien »Ekspliciteret procedurefølge«, som er den kategori, der dominerer i afgangsprøverne. Og det er vigtigt, mener Marie Falkesgaard Slot.

»Formen på afgangsprøven har afgørende betydning for, hvilke opgaver eleverne får stillet i undervisningen«, siger hun. »Vi kan se, at de trænes til skriftlig fremstilling i danskfaget og ikke i for eksempel at udvikle multimodal tekstkompetence. Så hvis der for alvor skal ændres i de opgavetyper, eleverne stilles, skal der ændres i prøveformen«.