"Der er ingen fornuftig grund til, at de fleste små skolebørn her i landet tæsker rundt mellem børnehaveklasser, fritidsordninger og skoleklasser hver dag. Den eksisterende opdeling skyldes kun de forskellige faggruppers modvilje mod at arbejde sammen", siger en af forskerne, Mads Hermansen i dag til Jyllands-Posten. Ifølge avisen var det modstand fra Danmarks Lærerforening, som var skyld i, at de fire DPU-forskeres plan for en bedre sammenhæng i skolestarten i forbindelse med F2000 måtte opgives.
Forskerne mener, at de svagere børn bruger alt for megen energi på at omstille sig mellem børnehaveklasse, fritidsordning og videre op i skoleforløbet. De foreslår i stedet en forenet børnehaveklasse, 1., 2. klasse og fritidsordning i form af en helhedsskoledag med mest faglighed i formiddagstimerne og mere legeorienteret eftermiddag og med fleksible møde- og gå-hjemtid og rullende optag i skolen efter modenhed.
Forskere: DLF forhindrer en god skolestart
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.