Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forskere: Danske elever i 4. klasse læser i top 5

Med en lille portion god vilje kan DPU-forskerne bag den internationale Pirls-undersøgelse i dag konkludere, at danske børn er kommet i den internationale top 5 rent læsemæssigt. Kun fire lande – Hong Kong (Kina), Rusland, Finland og Singapore – ligger nemlig signifikant over Danmark.

Kun fire lande ligger signifikant over Danmark i Pirls-testen af 4.-klasse-elevers læsning

Foto: Graf fra Pirls 2011 - en sammenfatning, Aarhus Universitet
Helle Lauritsen
Jennifer Jensen
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
11. december 2012, kl. 11:37

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Seks andre lande ligger dog på niveau med Danmark på 5.-11.-pladserne.

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet,offentliggør i dag resultaterne fra Pirls 2011 og Timss 2011, hvorman har undersøgt 4.-klasse-elevers færdigheder i henholdvislæsning og matematik/naturfag.

Timss og Pirls er planlagt og styret af IEA, The InternationalAssociation for the Evaluation of Educational Achievement, som eren sammenslutning af forskningsinstitutioner verden over.

Læs ‘Pirls 2011 – en sammenfatning’

Det er de svage læsere, der er blevet løftet, konkluderer de to forskere Jan Mejding og Louise Rønberg, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Andelen af meget dygtige elever er uforandret.

For fem år siden viste Pirls 2006, at en årrækkes intenst fokus på læsning i folkeskolen havde givet bonus, så Danmark var kommet læsemæssigt på niveau med de øvrige nordiske lande. Dengang lå Danmark med en score på 549 væsentligt over Pirls-skala-gennemsnittet på 500 point.

Danske elever læser markant bedre på skoler med fokus på faglig succes

Nu er 4.klasse-eleverne blevet testet igen og har flyttet sig yderligere 8 point op ad skalaen og signifikant over både Norge og Sverige. Eleverne i de norske 4.-klasser er et år yngre end i de øvrige nordiske lande, da ham i Norge har omdøbt børnehaveklassen til 1. klasse. Norge har derfor også testet et antal 5. klasser, og 5.-klasse-eleverne klarer sig bedre end de svenske 4. klasser, men signifikant dårligre end danske og finske elever i 4. klasse.

I alle landene inklusive Danmark, er der stor spredning i elevernes læsefærdighed. En dansk lærer står med en spredning i læsefærdighed på to år blandt børnene i en 4. klasse. Der er også stor spredning mellem klasserne, så der findes 4.-klasser i Danmark, der læser på niveau med de svageste lande i Pirls-undersøgelsen.

Flere dansktimer giver ikke nødvendigvis bonus

Forskerne har kigget på, om man af Pirls' data kan se en sammenhæng mellem elevernes timetal i modersmål eller læsning og deres score i læsetesten. Men der er ingen entydig sammenhæng:

"Sammenhængen mellem tildelte timer i dansk og elevernes læseniveau kan være påvirket af såvel lærernes fagkompetence som elevernes forudsætningsniveau i klassen", skriver forskerne og påpeger samtidig, at de danske elever tilsyneladende får flere dansktimer end det vejledende timetal. Skolelederne angiver i Pirls-undersøgelsen, at 4.-klasse-eleverne får 219 dansktimer a 60 minutter, mens det vejledende timetal er 180 klokketimer.

I lande som England, USA, Ontario/Canada, Australien og New Zealand har 4.-klasserne langt flere engelsktimer, end danske elever har dansktimer.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forskere: Danske elever i 4. klasse læser i top 5

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS