Formand: Det er vilkårene for hjemkundskab, den er gal med

"Nedlæg hjemkundskab - lær ungerne at lave mad", lyder den provokerende overskrift på en kronik af ernærings- husholdningsøkonom og madskribent Marianne Kastberg i det nye magasin Undervisere, der udkommer i dag.

Hun mener, at fagbeskrivelsens ambitioner for faget er alt for store i forhold til, hvor få timer, der er til rådighed, og foreslår, at lærerne koncentrerer sig om helt basal madlavning og et grundkursus i ernæring - et ord, som slet ikke er nævnt i fagbeskrivelsens hovedområde om hygiejne og sundhed.

"Det er rigtig nok, at ordet ernæring godt kunne have fyldt mere", siger formanden for Hjemkundskabslærerforeningen, Ulla Hedegaard. "Men der står jo i faget slutmål, at eleverne skal kunne vurdere måltider ud fra sundhedskriterier, anvende kostanbefalinger og digitale kostberegninger - det kan man ikke uden at have lært om ernæring og kostanbefalinger".

"Men vilkårerne for undervisningen er alt for forskellige fra skole og til skole og nogle steder meget dårlige. Fordi hjemkundskab er i en fagblok sammen med sløjd og håndarbejde er der ikke noget minimumstimetal for faget, og på nogle skoler har eleverne kun obligatorisk hjemkundskab i ét skoleår, to timer om ugen. I en undersøgelse, vi gennemførte sidste år, havde 44 procent af skolerne slet ikke adgang til digitale kostberegningsprogrammer", siger Ulla Hedegaard.

I samme undersøgelse havde kun 56 procent af underviserne linjefag i hjemkundskab.

"Når man politisk lægger så stor vægt på sundhed og forebyggelse er det utroligt, at man ikke prioriterer faget højere og fastlægger et minimumstimetal", siger Ulla Hedegaard.

Med et fornuftigt timetal mener Ulla Hedegaard sagtens det kan lade sig gøre både at lære eleverne madlavningshåndværket, give dem viden om ernæring og samtidig leve op til fagbeskrivelsernes krav om at give eleverne medbestemmelse, komme med ud i en fødevarebutik osv.

"Det er klart, at de ikke har forudsætninger for at vælge opskrifter ud fra en bunke kogebøger, men man kan sagtens inddrage eleverne i planlægningen ved at give dem et begrænset valg mellem flere opskrifter eller for eksempel flere grønsager", siger Ulla Hedegaard og understreger, at danske skoleelever får masser af succesoplevelser i skolekøkkenet og prøver mange af opskrifterne fra skolen af hjemme hos familien.