Forligskreds vil nu undersøge elevers vold i skolen

Der skal laves en ny national undersøgelse af vold blandt folkeskoleelever.

Det blev politikerne i Folketingets børne- og undervisningsudvalg enige om på et udvalgsmøde tidligere i dag.

Det oplyser Liberal Alliances børne- og undervisningsordfører Helena Artmann Andresen, der sammen med en række andre borgerlige partier står bag forslaget.

Inden mødet var der uenighed om, hvorvidt en undersøgelse var en god idé. Da forslaget tidligere på måneden blev 1. behandlet i folketingssalen lød det blandt andet fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at regeringen ikke støttede forslaget, men at han var klar til at diskutere, "hvad det er, vi har behov for at blive klogere på".

På dagens møde blev det dog vedtaget, at Børne- og Undervisningsministeriet skal lave et udkast til et undersøgelsesdesign, som så derefter skal godkendes i udvalget.

Det glæder Helena Artmann Andresen.

”Jeg er virkelig glad for, at det er lykkedes at få undersøgelsen igennem. For det er et af de første skridt mod at få nedbragt volden i folkeskolen. Først skal vi have nedbrudt tabuet, så vi kan handle på problemet”, siger ordføreren.

Økonom: "Jeg får lyst til at træde et skridt tilbage"

Spørger man to eksperter, der tidligere har undersøgt vold i skolen, ser de positivt på forslaget om en undersøgelse.

”Jeg synes egentlig, at det er nogle relevante overordnede spørgsmål, men jeg får lyst til at træde et skridt tilbage og spørge: hvad mener vi egentlig med vold?”, siger Lena Lindbjerg Sperling, der er økonom og fagchef i Tænketanken Dea med ekspertise i skoleområdet.

Da undervisningsministeriet sidste år spurgte kommunerne ind til vold i skolen lød svaret, at der var flere elever end tidligere, der udviste udadreagerende adfærd, men at antallet af grove tilfælde af krænkelser ikke var steget.

Og det er to meget forskellige begreber, der begge kan ryge under betegnelsen vold, påpeger Lena Lindbjerg Sperling.

”Hvis vi ikke skal tale i øst og vest, er vi nødt til at have en klar definition af, hvad vi gerne vil undersøge. Er det fx vold, når en elev i indskolingen slår en anden elev, eller er det udadreagerende adfærd? Er det alderen, der er afgørende, eller hvad skal der til, før vi kalder noget for vold?”, siger hun.

Spørgsmålet er ikke mindst relevant, fordi de ord man bruger om problemet, sætter rammen for, hvordan problemet skal løses, forklarer Lena Lindbjerg Sperling.

Hun bemærker, at forslagsstillerne bruger udtrykket vold, imens man i skoleverden typisk taler mere om udadreagerende adfærd hos eleverne.

Når først, der er styr på begreberne, synes forskeren, at spørgsmålene er gode og relevante, siger hun.

At voldsbegrebet skal præciseres, er Helena Artmann Andresen enig i.

"Det skal præciseres, hvad vi mener med vold, inden vi undersøger omfanget. Man kan bare se, hvor stor forskel der er på, hvad skolerne indberetter som vold derude", siger hun.

Psykolog advarer: Børnene er ikke problemet

Lars Peter Andersen byder også en undersøgelse velkommen.

Han er psykolog og seniorforsker på Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Gødstrup.

”Der har jo været en del skriverier og drabelige overskrifter i medierne om, at der er et problem med vold mellem elever, men der er tilsyneladende ikke nogen, der ved, hvor stort problemet er”, siger han.

Derfor er det en god idé at undersøge både omfang, konsekvenser og typen af vold, mener forskeren.

Han er dog bange for, at man med den undersøgelse, der er lagt op til, kommer til at fokusere for meget på spørgsmålet, hvem der står bag de voldsomme hændelser.

”Man kan nemt komme frem til, at problemet er indlejret i barnet, og det ville være at forsimple et komplekst problem. Vi kender alle sammen, at man reagerer forskelligt afhængigt af, hvilken social kontekst man indgår i. Sådan er det også med eleverne i skolen”, siger han.

Derfor er det vigtigt at undersøge de omstændigheder, som volden opstår i, hvis man skal finde nogle sande forklaringer og gode løsninger, forklarer arbejdsmiljøforskeren.

Han har selv stået bag undersøgelser af elevers vold mod lærere, og de viser for eksempel, at elevernes udadreagerende adfærd er hyppigst om eftermiddagen og i situationer, hvor lærerne stiller krav til elever.

”Det er jo ting, man kan gøre noget ved. Så kan man kigge på skoledagens længde, eller på hvilke krav man stiller til det enkelte barn”, siger han.

Det kan man ikke i samme grad, når det kommer til elevernes køn, etniske herkomst eller andre karakteristika ved eleverne, forklarer han.

Lotte Rod: Undersøgelse gør problemerne værre

Tidligere på ugen advarede Radikales skoleordfører Lotte Rod også mod undersøgelsen.

Til Berlingske sagde hun, at undersøgelsen ikke ville kunne svare på de spørgsmål, der er behov for at få svar på. Til gengæld ville den fastholde et blik på børnene som ofre eller skurke på en måde, der ifølge hende forværrer problemerne.

”Når du siger det på den måde, tager du et blik på børnene, som vi kender fra retssystemet. Pædagogik bygger på, at mennesket altid har en mulighed for at handle anderledes – at udvikle sig. Derfor er det skolens opgave at stille børn til ansvar. Og hjælpe dem med at opføre sig ordentligt”, sagde Lotte Rod til Berlingske og tilføjede,

"Til gengæld vil sådan en undersøgelse forværre problemet, fordi den fastholder et blik på børnene".

LA: Voldstabu beskytter de forkerte elever

I forhold til Lars Peter Andersens bekymringer, påpeger Helena Artmann Andresen, at undersøgelsen også kommer til at se på årsager og kontekst.

"Jeg er enig i, at det er et komplekst problem. Men det er også derfor, at vi gerne vil have undersøgt årsagerne til vold”, siger hun og tilføjer:

”Lige nu har vi undersøgelser, der peger på, at der er mere vold på skoler, hvor der flere elever med ikke-vestlig herkomst, og vi har eksperter, der har været ude og sige det modsatte. Jeg synes, at det er relevant at få undersøgt til bunds og blive klogere på, hvad vi kan gøre for at mindske problemet med vold i skolen”, siger hun.

I forhold til Lotte Rods bekymring, mener Liberal Alliances ordfører derimod, at det er et godt eksempel på det tabu, der er omkring vold i skolen.

"Jeg synes, at mange er mere optagede af at beskytte de elever, der udøver vold, end de er i at beskytte de andre elever i klassefællesskabet. Det må jo ikke være sådan, at en elev skal ødelægge skoleoplevelsen for alle de andre", siger hun.

Herkomst er "superrelevant" mener ekspert

Lena Lindbjerg Sperling er enig i, at det er relevant at undersøge elevernes baggrund.

”Når man skal undersøge årsagerne, er man nødt til at kigge bredt”, påpeger Lena Lindbjerg Sperling, der mener, at det kan give god mening at kigge på karakteristika ved eleverne i den forbindelse.

Det kan både være elevernes køn, eller om de har en diagnose. Det kan også være relevant at se på elevernes herkomst, mener hun.

”Det er på mange måder superrelevant af få afdækket, om elevernes adfærd har noget med herkomst at gøre eller ej. For hvis kulturel baggrund spiller en rolle, er det jo vigtigt at få arbejdet med”, siger hun.

For hende er det vigtigste dog det sidste spørgsmål af de fem, nemlig hvad er årsagerne til, at volden opstår.

”Selvom man kender karakteristika på børnene, er det vigtigste spørgsmål, hvad der udløser episoderne. Udover at de fx har en diagnose eller en særlig herkomst”, siger hun.