Forbrugerrådet: GDA-ernæringsmærket vildleder forbrugerne

"Den konkrete brug af GDA-ernæringsmærket nærmer sig manipulation og får de her produkter til at fremstå sundere, end de rent faktisk er. Det er virkelig vildledende markedsføring", siger fødevarepolitisk konsulent i Forbrugerrådet Camilla Udsen til Berlingske Tidende.

Anvendelsen af GDA kan i mange tilfælde være vildledende, idet tallene er meget usikre. Dette skyldes, at de bygger på to værdier, der varierer fra person til person, nemlig portionsstørrelse og dagligt behov/maksimalt dagligt indtag. Industrien har i årevis selv forsøgt at finde en løsning på, hvordan portionsstørrelser kan defineres, men de har ikke kunnet blive enige.

Store forskelle

Forbrugerrådet mener ikke, at det er muligt at finde en løsning, så man undgår vildledning, fordi der er for stor forskel på personer, portioner og produkter.

De vejledende daglige indtag for gennemsnitskvinden, som industrien har valgt at bruge for næringsstofferne, er problematiske set ud fra en ernæringssynsvinkel, især for sukker. For sukker er det vejledende daglige indtag sat til 90 gram pr. dag, hvor de danske officielle anbefalinger siger maks. 55 gram om dagen for kvinder og maks. 30-65 gram for børn, afhængig af alderen. Dette betyder, at en mere realistisk GDA for sukker er langt højere end den, der er angivet på pakningerne.

Der er et særligt problem i relation til børn, da de har andre behov for næringsstoffer end gennemsnitskvinden. De virkelige GDA'er for børn er derfor højere end dem, der er angivet på pakningerne.

En række andre problemer

Der er ifølge forbrugerrådet flere andre problemer ved at bruge GDA.

For det første er ernæringsmærket ikke anvendeligt som redskab til forbrugerne til at vurdere næringsværdien og vælge fødevarer. Dette skyldes, at mærkningen ikke indeholder en vurdering af, om indholdet af fedt og sukker er højt, medium eller lavt for eksempel ved en farvekode.

For det andet er det urealistisk, at forbrugeren kan bruge tallene til at opsummere, hvad de spiser i løbet af en dag.

Endelig betyder anvendelsen af GDA-mærkningen, at det bliver mindre sandsynligt, at der kommer et fælles obligatorisk europæisk ernæringsmærke, der giver en ernæringsmæssig vurdering af næringsindholdet .

Forbrugerrådet har indtil videre anmeldt otte produkter for vildledende markedsføring, siden GDA-mærkningen tidligere i 2008 begyndte at dukke op i de danske butikker.

Centerleder på Videncenter for Fødevarer og Sundhed Gitte Gross mener, mærket får usunde varer til at se tilforladelige ud. Læs hendes kommentar om emnet "Hvad sker der i EU?" via linket til højre.