For tynde krav til det internationale

Det er i høj grad ildsjælene, der bærer den internationale dimension i folkeskolen - dem der selv har prøvet et udvekslingsophold i udlandet og brænder for at give eleverne den samme oplevelse. Men fordi der trods politisk fokus ikke er faste mål for den internationale dimension, bliver det ofte lidt tilfældigt, hvor meget det internationale fylder i fagene og i skolen, konkluderer evalueringsrapporten om den internationale dimension i folkeskolen.

Ildsjælenes engagement og ikke mindst deres vilje til at få projekterne på benene, selvom det kræver stribevis af ansøgninger til diverse EU-kontorer, bærer mange af de store udvekslingsprojekter, som er de oplevelser, som fylder mest hos eleverne.

"Men dilemmaet er, at det internationale ikke er baseret på en fælles strategi for hele skolen", siger formanden for evalueringsgruppen, udviklingschef Lars Alrø Olesen. Nogle af ildsjælene udvikler ligefrem en ejerskabsfølelse til dimensionen, ideerne og undervisningsmaterialet:

"Der er brug for vidensdeling, så også de andre lærere og de andre skoler i kommunen får glæde af den viden, der er indsamlet", siger Lars Alrø Olesen.

Begrebet Den internationale dimension opstod som følge af en forespørgselsdebat i Folketinget i 1996 foranlediget af Venstre og Konservative. Undervisningsminister Ole Vig Jensen foreslog en strategi, som blev støttet af hele Folketinget - men på det tidspunkt var faghæfterne allerede skrevet og trykt. I stedet fik den internationale dimension i sin egen bog med eksempler på internationale perspektiver i undervisningen. Men det er ikke nok, mener evalueringsgruppen og anbefaler en opstramning. Den internationale dimension skal beskrives i forbindelse med målene for fagene, og ministeriet skal præcisere niveauet - for eksempel hvor mange udenlandske samarbejdsprojekter over nettet, eleverne skal deltage i.

Præcis som den nylige evaluering af faget engelsk, viser også denne evaluering, at den undervisningsform eleverne får allermest ud af, er det autentiske møde med borgere fra andre lande og kulturer - på nettet eller allerhelst ved at opleve, at de kan klare sig på egen hånd i et andet land. På nogle af de evaluerede skoler kaster lærere, elever og forældre sig ud i store projekter for at skaffe penge til, at klassen kan rejse - og somme tider også til, at udvekslingsklassen fra et fattigere land kan rejse til Danmark.

Men det er vel ikke alle klasser, der realistisk har mulighed for at rejse penge til skolerejser?

"Der er ingen tvivl om, at en klasseudveksling har stor effekt, hvis man arbejder systematisk omkring det med længere tids forberedelse og fokus på at styrke elvernes kompetencer. Det skal ikke være turistrejser - eleverne skal ikke bare se, hvordan andre lever, de skal i kontakt", understreger Lars Alrø Olesen.

"Men der er også andre muligheder - en af de skoler, vi har evalueret, brugte web-kamera, så eleverne kunne se hinanden, når de chattede, og der er også gode muligheder for at bruge de tosprogede elever med en anden kulturel baggrund i den internationale dimension", siger Lars Alrø Olesen. Kun 43 procent af eleverne på de undersøgte skoler har mailet med elever fra andre lande - mens 57 procent har sendt breve per gammeldags frimærke-post, og evalueringsgruppen kalder det bemærkelsesværdigt, at it ikke i højere gad er blevet en del af skolens kommunikation.

Han understreger, at dannelse i form af mellemfolkelig forståelse og undervisning i, hvordan man lever i andre kulturer, kun er én del af den internationale dimension. Lige så vigtig er egentlig kompetenceudvikling med fokus på at give eleverne færdigheder rettet mod et internationalt arbejdsmarked. Evalueringsgruppen anbefaler, at skoleledelser og lærere tænker de to forståelser af den internationale dimension sammen i en strategi for skolens internationale undervisningstilbud. De fleste elever mener, at de vil få brug for viden om internationale forhold - især eleverne på skoler langt fra de store byer er opmærksomme på mulighederne på den internationale scene. Der er ikke mange uddannelsesmuligheder i nærheden, og måske derfor er de allerede 'mentalt mobile'.