Årsberetningen fra censorformandsskabet fremhæver, at det faglige niveau i flere fag er faldet, efter at tiden til de enkelte linjefag er blevet beskåret. Tidligere har Folkeskolen beskrevet, hvordan censorer tog hensyn til de studerende seminarier med presset økonomi og få undervisningstimer ved karaktergivningen, og det fik censorformandskabet til at indskærpe over for censorerne, at relativ karaktergivning ikke må finde sted.
Men censorerne oplever, at det er vanskeligt at sammenligne uddannelserne på de forskellige seminarier, når seminarierne har valgt vidt forskellige eksamensformer, "hvilket i nogle tilfælde fører til - berettiget eller uberettiget - kritik af det faglige niveau", som censornæstformand Steen Just skriver i årsberetningen. Censorernes tilbagemeldinger kritiserer, at alle væsentlige bestemmelser vedrørende eksamen fastlægges i lokale studieordninger på det enkelte seminarium.
For store forskelle på seminariernes eksamensform
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.