For meget et lotteri: Lærerstuderende drømmer om ens vejledning for alle

For de lærerstuderende kan praktikken være lidt af et lotteri.

For hvor meget vejledning de får, hvor meget tid de tilbringer på skolen, og hvor meget de bliver inviteret ind i skolens hverdag, afhænger i høj grad af, hvilken skole og praktiklærer de lander hos.

Derfor kan det være afgørende for de lærerstuderendes praktikoplevelse, hvilken skole og praktiklærer de bliver tildelt.

Og det er for tilfældigt, hvordan det sker, mener næstforperson i Lærerstuderendes Landskreds Karoline Dolmer.

”Det er alt for meget spin the wheel,” siger Karoline Dolmer.

Hun efterlyser mere ensartede rammer for den integrerede praktik og tydeligere forventninger til både studerende og praktiklærere.

”Vær nysgerrig”

Karoline Dolmer kender selv usikkerheden fra sin egen praktik. Ordet ”nysgerrig” er tatoveret på hendes underarm, og det er ikke tilfældigt.

Da hun skulle til praktikprøven på første år af læreruddannelsen, spurgte hun en mere erfaren lærerstuderende, hvad der skulle ske. Svaret blev:

”Bare sæt jer ind og vær nysgerrige. Hele praktikken handler jo om at være nysgerrig.”

Det er også det råd, hun i dag giver videre til nye lærerstuderende, der skal i praktik.

”Vær nysgerrig og lad vær med at tro, at I er til besvær. Skolerne får penge for jer, så I skal kræve den vejledning, som I har krav på.”

Men det er ikke altid let for de studerende at stille krav. Især ikke når de møder lærere, der selv er pressede.

”Vi har hørt om lærere, som er pressede og har meget lidt forberedelsestid, og nu skal de så også have en studerende med ud. Jeg var gennemnervøs for at være til besvær. Jeg havde følelsen af, at vi ikke skulle stille for mange spørgsmål,” siger Karoline Dolmer.

Hun havde selv en dygtig praktiklærer, som alligevel fik prikket til hendes usikkerhed.

”Hun fik sagt i starten, at hun egentlig helst ikke havde studerende i praktik. Så forsvinder den knude i maven ikke. Men hun endte med at være ret vild med at have os i praktik og var glad for de spørgsmål, vi bragte ind.”

Fra kaffemaskinen til faste vejledningstider

Karoline Dolmer kom med sine pointer på et webinar for praktikkoordinatorer, som KL og Danmarks Lærerforening afholdt sammen i sidste uge.

Her var der stor interesse for de studerendes oplevelse af vejledningen. Blandt deltagerne var uddannelsesansvarlig på UCL Søren Smedegaard, forsker fra Epinion Simon Ryberg Madsen samt Tine Brock og Line Husum, der begge underviser på professionshøjskolen Via.

For Karoline Dolmer er forskellene mellem skolerne tydelige.

Nogle steder er der afsat tid til vejledning. Andre steder foregår den over kaffemaskinen. Derfor efterlyser hun fælles retningslinjer for skoler, der tager imod lærerstuderende.

Uddannelsesansvarlig på Via Søren Smedegaard er enig og mener samtidig, at alle praktiklærere burde have uddannelse.

”Vi skal arbejde tæt sammen og sikre os, at de studerende får det, som de har behov for,” siger han.

Tal fra Lærerstuderendes Landskreds understøtter billedet af en praktik, der ikke altid opleves ens. Sidste år blev studerende bedt om at vurdere en række udsagn om praktikken. Lige under halvdelen føler sig som en del af skolen, de er i praktik på, mens lidt flere oplever en god kobling mellem teori og praksis.

”Det går den rigtige vej. Men så er der jo også den anden side af det,” sagde Karoline Dolmer.

Fra gæst til en del af skolen

Ifølge Karoline Dolmer handler en god praktik ikke kun om undervisning. De studerende skal også have mulighed for at blive en del af skolens hverdag.

”Det virker, når man får mere ansvar og ikke bare er ugens gæst. Når man får lov til at være gårdvagt. Når man får lov til at være med på tur eller får lov til at være med på en fagdag,” siger hun.

Det gælder også skolens møder og sociale fællesskaber. De studerende vil gerne inviteres med til personalefester og møder, ligesom det har betydning, hvis de kan følge enkelte elevers udvikling.

”I starten er det meget dejligt at observere, og når man har dannet relationer, så er det dejligt at kunne komme ud at undervise.”

Men også her er der store forskelle fra skole til skole.

Når tre hedder Mathilde

Selv før praktikken begynder, kan der opstå frustrationer. Gruppedannelsen på professionshøjskolerne foregår på forskellige måder, og ifølge Karoline Dolmer kan det give unødvendige problemer.

”I Aarhus kører vi efter navne. Det er rigtig irriterende, når der er tre, der hedder Mathilde. Er der mulighed for at gøre det på en anden måde?” lød det fra Karoline Dolmer.

Og når først grupperne er sendt ud på skolerne, fortsætter forskellene. Hun fortæller blandt andet om tilfælde, hvor en praktiklærer er blevet syg, uden at der var nogen til at tage imod de studerende. Andre steder er det uklart, hvor mange timer de studerende forventes at være på skolen, hvor ofte de skal have vejledning, og om vejledningen overhovedet er planlagt.

”Der er meget stor forskellighed i, hvordan man bliver taget imod.”

Stil krav til de lærerstuderende

Karoline Dolmer har også hørt om praktikkoordinatorer, der fortæller, at lærerstuderende sidder bagerst i klassen med deres mobiltelefon eller åbner en cola i klassen.

Men hvis de studerende skal leve op til skolens forventninger, skal skolerne være meget tydelige, siger hun.

”Vær klar i spyttet, stil krav. Det er meget lettere at være i det, når der bliver stillet klare krav og rammer for os”.

Det skal blandt andet være tydeligt, hvor meget de studerende forventes at være på skolen, hvilke møder de skal deltage i, og hvordan og hvor meget vejledning de får.

”Hav forventninger og inviter de studerende med,” siger Karoline Dolmer og understreger, at de studerende også har brug for indblik i forældresamarbejdet.

”Brug den integrerede praktik til at give et indblik i forældresamarbejdet.”