For fulde sejl

'Denne bog vil tage dig med ud i verden. Du skal sejle med sejlskib til tre forskellige verdensdele, og du skal opleve, hvordan man kan leve på en anden måde ... du skal høre og læse gode historier, kikke på kort, lave eksperimenter, og så skal du selv skrive historier, digte og breve og meget andet.' Efter denne forførende indledning til eleverne er der for fulde sejl med et nyt materiale fra Dansklærerforeningen til 5.-7. klasse lagt op til udfordrende undervisning i orkanstyrke. I et storyline-inspireret tværfagligt forløb med dansk, natur og teknik lægger forfatterne undervisningsstrukturen i form af en sørute fra Svendborg til ti forskellige lande i tre verdensdele. Undervejs møder eleverne det fascinerende, fremmede i liv og lokal litteratur, men som i al god fortælling skabes det væsentlige inde i hovederne på eleverne selv. Rejsen er et fiktionsforløb, hvor man tvinges til at medvirke med godt sømandskab, for eksempel med skibskonstruktioner, kortlæsning, brug af kompas, indvinding af drikkevand fra saltvand, og medskabe fiktionen blandt andet gennem procesorienterede skriveforløb.

'Rejsen' er en god klassisk dannelsesforestilling og opdragelsesmåde, men udlængsel og opdagelseslyst er også en moderne livsform og eksistentiel holdning blandt mange unge. At finde sig selv i det fremmede begynder med at finde det fremmede i sig selv. 'For fulde sejl' givet retning i det arbejde. Når man sejler på havet, er det en god ting at skrive logbog, så ved man, hvor man er på vej hen. I en læringsproces er logskrivning et afsæt for refleksion og metalæring, der kan udvikle bevidsthed om og ansvar for egen læring og således lader den, der rejser, selv finde sin vej. Materialet er eksemplarisk i sin funktionelle inddragelse af faglige aktiviteter og tværgående emner og problemstillinger. Og eksemplarisk fordi det samtidig er almen didaktisk tænkt og tør give et 'billede' af god livgivende undervisning.

Hvis læreren tror, han skal være kaptajn på skuden, går han til bunds allerede i Svendborg havn. Læreren er navigatøren, der skal kunne sin rute og sit stof og vide, hvordan et skib skal føres, og hvordan erkendelse kan bygges op. Han skal være god til at samtale med folkene om bord, og han skal kunne stille inviterende og åbne spørgsmål og vejlede, når der er behov for det. Han skal være god til at følge sin lytten, kunne holde fast i sine søkort og pædagogiske intentioner og turde provokere, når udlængsel bliver til for megen hjemve.