Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Folkevogn og fjernsyn

Klik for at skrive manchettekst.

Hans Erik Berthelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Atter en bog om 1950erne, denne gang for 3.-5. klasse i serien »Børn i historien«, som er beregnet på faglig læsning, til lyst eller som supplement til en eventuel historiebog. Det er et tyndt hæfte, men i stort format, A4, og disponeret i opslag med et afsluttet emne og med en trespaltet tekst afbrudt af mange sort-hvide illustrationer, langt overvejende fotos. De enkelte opslag er levende, men også lidt uskønt og rodet sat op, mest fordi man gerne har villet have så meget som muligt med på lidt plads.

Vi følger den københavnske Poul, som i 1950 var otte år gammel, hans familie og øvrige miljø, med små udblik til forstæderne (Farum), provinsen og landet, det sidste i form af en sommerferie på en gård »helt ovre i Jylland«.

Teksten er god og enkel, passende til målgruppen, ligesom langt de fleste illustrationer er læsbare og velvalgte. Kun er en del lige små nok, og naturligvis kunne man have ønsket sig bare nogle i farver, for så trist var livet dengang trods alt ikke. Børn dengang kunne tænke farver ind i de sort-hvide fotos, det kniber for vore dages elever.

Også titlen er velvalgt, men det kan undre, at Folkevognen slet ikke er omtalt, ja, ikke engang har sneget sig med på et foto. Knallert omtales som »røvskubber«, men teksten giver ingen forklaring på dette udtryk, og fotoet viser en tandemversion, hvor motoren kun vanskeligt ses. Et andet foto viser typen, som lignede en let motorcykel. (Røvskubbere blev også kaldt røvfræsere, men det ved heller ikke slangordbogen).

Lidt værre er det, at det nævnes, at det i 1952 blev forbudt at slå med spanskrør, men at der stadig måtte uddeles lussinger. Det havde været forbudt siden 1814, men blev i 52 understreget for skolevæsenet i København: »Legemlig straf er ikke tilladt under nogen form«. At det dog foregik og oftest stiltiende blev accepteret, er så en anden sag, men måske regnedes hovedet ikke til legemet.

Bortset fra et par andre detaljer, som måske viser, at forfatteren selv er for ung til at have kendt perioden, giver hæftet en kort, men ganske god beskrivelse af livet i Danmark, da fattigdom begyndte at blive afløst af velfærd.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Folkevogn og fjernsyn

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS