”Der er ikke mange politikere, som fisker efter lærernes stemmer”.

Sådan lyder den tørre konklusion fra lærer Jan Frejlev, der til dagligt underviser på Langelinjeskolen i København.

I et blogindlæg på folkeskolen.dk undrer han sige ligesom flere andre læsere over, at folkeskolen ikke fylder mere i valgkampen.

Spørger man lektor i Journalistik på Roskilde Universitet (RUC) Mads Kæmsgaard Eberholst, tyder det ganske rigtigt på, at mediernes dækning af skoleområdet under valget er gået tilbage siden sidste valg.

Sammen med nyhedsdatabasen Infomedia har forskere på RUC overvåget mediedækningen under de seneste mange valg, og hvor emnet ”skole og pasning” var nævnt i 17 procent af alle artikler, radio- og tv-indslag under seneste valg i 2019, er tallet indtil videre ikke højere end 12 procent i dette års valgkamp, fortæller han.

Det gør 'skole og pasning' til det fjerdemest omtalte emne indtil videre i valgkamp overgået af omtale af 'forsvar', 'klima og miljø' og 'sundhed og ældre'.

Ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst viser det, at skolen indtil videre har spillet en rolle i den foreløbige valgdækning.

”Skole og pasning er klart et emne i valget, og det kæmper på lige fod med forsvar og økonomi om at være valgtema”, siger lektoren.

Og hvor minimumsnomeringer i daginstitutioner løb med en del opmærksomhed ved sidste valg, er det stort set ikke nævnt i denne valgkamp, og skole kan altså forventes at fylde mere end pasning, forklarer han.

Særligt ét parti taler om skolen

Overvågningen fra Roskilde Universitet viser også, hvilke politiske partier og hvilke partiformænd, der optræder i medierne i forbindelse med udvalgte temaer, og særligt et parti skiller sig ud ved at tale rigtigt meget om skole- og pasningsområdet - nemlig SF.

”Skole og pasning ligger ret godt repræsenteret, og det er ikke så mærkeligt, fordi Pia Olsen Dyhr (SF) har valgt det som et tema i dette valg. Og selvom det faktisk er et tema som både Jacob Ellemann-Jensen (V) og Mette Frederiksen (S) taler om, så overgår Pia Olsen Dyhr de andre set i forhold til hendes partis størrelse”, siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

For selvom de tre 'statsministerpartier' Socialdemokratiet, Venstre, og Det Konservative Folkeparti får mest medieomtale, så bruger SF'erne mere af deres taletid på at rette fokus på skoleområdet, viser tallene.

Knap 13 procent af de artikler og indslag, som Pia Olsen Dyhr er blevet citeret i under valgkampen, handler således om skole og pasning. For Jacob Ellemann for eksempel er det tal kun 3,5 procent, fremgår det af RUCs medieovervågning.

Overhalet af sygeplejersker og ældre

Men faktisk er det ikke partiformændene, der bærer debatten frem. Det er alle mulige andre i partierne, forklarer Mads Kæmsgaard Eberholst.

I valgkampen optil det seneste valg var ’skole og pasning’ det tredjestørste tema i mediernes valgkampsdækning efterfulgt af emnet ’sundhed og ældre’.

Men sidstnævnte emne er i denne valgkamp med mediernes dækning af manglen på sygeplejersker i det offentlige strøget helt til tops på listen som det mest omtalte emne indtil videre.

Folkeskolen kan stadig nå at vokse som valgtema

Folkeskolen er blandt de vigtigste emner for vælgerne

Men selvom sygeplejersker og energikrise lige nu fylder mest i spalter og sendetid, kan folkeskolen godt nå at løbe med al opmærksomheden, inden krydset skal sættes, vurderer lektoren.

”Hvis det kan lykkes nogen at kuppe dagsordenen, så der kommer en stemning af, at det her bliver vi nødt til at tale om, så kan folkeskolen som valgkampstema godt vokse. Hvis ikke det lykkes, vil folkeskoleområdet blive ved med at være et af de der varme-hænder-temaer, som desværre konkurrerer om opmærksomheden med andre velfærdsområder”.

Han forklarer, at hvis personer eller organisationer, der ved noget om et emne, kan udfordre politikere på dét, de har tænkt sig at gøre, vil det altid tiltrække sig opmærksomhed på en eller anden måde.

”Så hvis en organisation som Danmarks Lærerforening mener, at det her emne ikke er belyst nok, så er det absolut bedste våben at gå kritisk til politikerne på alle de platforme, man har til rådighed. Om det er vælgermøder, møder med dem på gaderne eller debatindlæg - det er lige meget”, siger han og tilføjer,

”Det er ikke sikkert, at politikerne har alle løsningerne på folkeskolens udfordringer, men de vil meget gerne tale om det. Det ser sådan ud i hvert fald”.