I går fik Danmark en ny undervisningsminister, da Mathias
Tesfaye (S) overtog posten efter Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
i forbindelse med dannelsen af SVM-regeringen.
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen har umiddelbart et godt indtryk af den nye minister,
fortæller han folkeskolen.dk.
”Han brænder for skole, børn og undervisning, og han brænder
også for samarbejde, og det er der brug for”, siger lærerformanden.
”Så på den måde
er jeg fuld af forventning. Jeg forventer, at vi kan fortsætte et stærkt
samarbejde i Sammen om skolen, hvor vi jo p.t. har sat nogle dagsordener – på
inklusionsområdet, større grad af frihed til skolerne i form af en balance
mellem en fælles folkeskole med et ansvar for at være en skole for alle og så en
større grad af mulighed for at prioritere lokalt”.
Men hvor er investeringerne?
Gordon Ørskov Madsen vil have den øgede lokale frihed koblet
med en model, der giver en bedre og mere sikker økonomi for folkeskolen, som lige
nu lever med gentagne besparelser, som ser ud til at fortætte de kommende år.
Men det står der ikke noget om i regeringsgrundlaget.
”Det, der står, er, at skoledagene kan forkortes med den
understøttende undervisning, og at pengene skal blive i skolen. Spørgsmålet er
så, om vi skal stoppe ved den understøttende undervisning”, siger han og
fortsætter:
”Vi har også brug for investeringer og for at skabe sikkerhed for,
at pengene faktisk bliver i skolen. At man ikke bare forkorter skoledagen og samtidig
sparer lærere væk med den anden hånd”.
Folkeskolen er i forvejen så underfinansieret, at man mange steder
ikke har råd til at leve op til lovgivningens krav på inklusionsområdet, understreger
Gordon Ørskov Madsen.
”Så det er et helt afgørende punkt for os at sikre en bedre
økonomi til folkeskolen, og at man i det hele taget investerer i børn og
unge, ellers løser vi ikke det store problem, som er at alt for mange børn og
unge ikke trives, ikke føler sig som en del af fællesskabet og mangler tro på, at de har en vigtig rolle i samfundet. Det hænger jo sammen med den kæmpe
opgave i folkeskolen, vi kalder inklusion”.
Den varierede skoledag
En af løsningerne er at skabe en mere varieret skoledag med
mere praktisk og anvendelsesorienteret undervisning, så alle elever bliver udfordret
bredt, mener lærerformanden.
Den holdning tror han, at den nye
undervisningsminister deler.
”Det handler om hele dannelsesopgaven, at skolen er blevet
alt for boglig, og det er jo noget, vi i forvejen har fokus på i Sammen om
skolen”.
Men en praksisfaglig og varieret skoledag var også
intentionen med folkeskolereformen fra 2014, og siden er det stort set kun gået
den modsatte vej.
Dengang advarede DLF om, at praktisk undervisning kræver mere
forberedelsestid, og mangel på forberedelsestid til lærerne er en
af grundene til, at det ikke gik, som håbet, mener Gordon Ørskov
Madsen.
”Vi har prøvet at bygge ind i arbejdstidsaftalen, at man
skal prioritere kvalitet i undervisningen, så den tilgodeser alle” siger han.
”Nu
trænger vi til at få omskrevet fagenes indhold ved at lave nye fagbeskrivelser,
der er mere formålsbeskrivende frem for målbeskrivende. Kombinationen af mange
mål, stoftrængsel og så, at lærerne af tidsnød har været nødsaget til at bruge
portaler med præfabrikerede undervisningsforløb har været med til at gøre
skolen mere boglig”.
Lad os beholde store bededag
Et af punkterne i det nye regeringsgrundlag er at afskaffe
en helligdag – formentlig store bededag – for at skaffe flere penge til forsvaret. Det synes Gordon Ørskov Madsen er en dårlig ide.
”Det er et mærkværdigt og lidt sørgeligt tiltag”, siger han.
”For
lærerne betyder det jo, at man opskriver årsnormen med 7,4 timer, uden at man
får noget for det. Faktisk betyder det, at man skal arbejde gratis, hvilket
mange lærere i forvejen oplever, at de er nødt til".
"Der er lidt for meget fokus
på traditionel arbejdsudbudstænkning i regeringsgrundlaget, selvom reformkommissionen
jo i sine foreløbige rapporter har sagt, at der ikke er så meget at hente dér, og at man i stedet skal bruge midlerne i det offentlige mere hensigtsmæssigt”
DLF-formanden har et forslag til et andet sted at finde
penge til statsbudgettet:
”Jeg mener, at man skal investere i børn og unge. Hvis man
reducerer antallet af 25-årige, der ikke har nogen uddannelse ud over
grundskolen og ikke er i gang med uddannelse eller arbejde med bare én procent,
så sparer det samfundet for 13 milliarder kroner".
"Hvis man nu investerede dem
tidligt, så ville man både opnå bedre liv og en forbedret samfundsøkonomi”.
