Folkeskoleudgifter dominerer i valgkamp

Tallene viser - som de har gjort hele tiden - at udgifterne per elev steg fra 2001 til 2002, mens de faldt fra 2002 til 2003. Sammenligner man derimod 2001 med 2003, er der en lille stigning. Socialdemokraterne mener, at man skal frem til 2002 for at få et billede af den nuværende regerings politik, fordi 2001-udgifterne baserer sig på Socialdemokratiets aftale med kommunerne, mens regeringen mener, at man på se på hele perioden og på den samlede udgift til folkeskole, som er steget samtidig med, at elevtallet er steget.

Imidlertid er det regeringens klare politik og aftale med kommunerne, at udgiften per elev skal falde:

"Vi er i dag i en situation, hvor elevtallet stiger i folkeskolen, og det er klart, at udgiften til den 19. elev i klassen er mindre end gennemsnitsprisen per elev, fordi der ikke skal nye lærere, skoleledere og pedeller til", siger undervisningsminister Ulla Tørnæs i Politiken i dag.

Det var elev- og studenterorganisationnernes fælles inititiav Stop Nu, der har samlet penge ind til at få en uafhængigt analyseinsitut til at analysere tallene for udgifter til de forskellige uddannelser. Men da valget blev udskrevet, ville Institut for Konjunkturanalyse ikke ud med rapporten af frygt for misbrug. Efter hård kritik udleverede instituttet i aftes alligevel et foreløbigt notat, som ifølge Politiken viser, at gennemsnitsudgiften per elev er faldet fra 2002 til 2003 på det almene gymnasium og på efterskolerne. Men den er steget på de frie grundskoler og på erhvervsrettede ungdomsuddannelser.