Folkeskolereform: 
 Analyse: En blandet cocktail

Denne artikel er fra den trykte version af Folkeskolen og havde endelig redaktionel deadline fredag den 31. maj.

Dansk Folkeparti og Konservative, der sammen repræsenterer et andet skolesyn end oppositionsmakkeren Venstre, har tidligere foreslået, at eleverne skal have karakterer fra 1. klasse. Venstre så gerne, at der blev givet karakterer i 6. klasse. Efter et princip også kendt fra Hjallerup Marked er der indgået aftale om at satse på 4. klasse. Det er bestemt ikke en blomst, der er groet i regeringens have. Men alle parter bliver nødt til at være imødekommende. Et forsøg på kompromis kunne være, at der bliver givet standpunktskarakterer fra 7. klasse, så karakterer bliver en del af hele udskolingen. Derimod er det svært at se, at blå blok får trumfet igennem, at karaktererne skal virke som stopprøver. Det vil være uspiseligt for regeringen, der til gengæld er enig i målsætningen om, at eleverne skal kunne opnå 02 ved den afsluttende prøve. For dem er vejen derhen dog i stedet at fokusere på tidligere fokus og vejledning til de svageste elever.

Holddelingsreglerne, der i dag foreskriver, at en klasse kun må deles op i halvdelen af tiden, står til at falde. Regeringen er optaget af, at det ikke resulterer i niveaudeling, og af at klassen stadig bliver udgangspunktet i skolegangen.

Dansk Folkeparti står bag punkt ni, hvor der oprettes et center, der skal arbejde med historie og kristendom. Partiet har desuden stillet krav om, at der overhovedet ikke bliver oprettet nogen internationale linjer. Umiddelbart ikke noget, som regeringen vil støtte, men det ville være dumt at vædde en grænsebom på, hvilke fingeraftryk Dansk Folkeparti får sat på aftalen.