Debat: Det er vores forældre, der skaber opdelte skoler

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Ingen folkeskole må være så presset på resurser, at integrations- og inklusionsopgaven ikke kan løftes tilstrækkeligt. Hvis vi vil skabe en mindre skæv elevfordeling rundtomkring på skolerne, bliver vi nødt til at se på skoledistrikterne.

Jeg er selv næsten lige gået ud af 9. klasse på NOVAskolen i Vejle, hvor jeg har gået hele min skoletid. Det er en folkeskole, der til tider er udfordret af en skæv social og etnisk fordeling. Men det er også en mangfoldig skole, hvor forskelligheden bliver omfavnet af lærere, forældre og os elever.

Skoledistrikter, der baserer sig på socioøkonomiske kriterier frem for geografiske, kan sikre en mere mangfoldig elevfordeling på skolerne. Det vil gavne både os elever og skolernes økonomi. For hvis andelen af elever, der har øget støttebehov, spredes ud, vil det trække mindre på den enkelte skoles resurser, samtidig med at eleverne møder flere elevtyper, der afspejler det samfund, vi lever i.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at gevinsten for os elever ved mere mangfoldige skoler er stor nok til at opveje den lidt længere cykel- eller bustur til skole.

Endnu større udfordringer

De opdelte skoler er ikke skabt af os elever. Det gør vores forældre. De vælger at flytte os fra den lokale folkeskole til en fri- eller privatskole, hvis udfordringerne på folkeskolen bliver for store. Det betyder desværre bare, at udfordringerne med opdelte skoler bliver endnu større, samtidig med at mulighederne for at løfte de svageste elever fagligt og socialt forværres på de fravalgte skoler.

Samtidig viser en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, at elever med minoritetsbaggrund særligt bliver ramt af konsekvenserne af opdelte skoler.

Begreber som ”udsatte boligområder” og ”socioøkonomisk mangfoldighed” er som kinesisk for en indskolingselev. Her bruger man i stedet ord som ”venner”, ”leg” og ”sjov”.

Som elev er det ikke de ekstra kilometer i skole, der betyder noget, hvis bare man møder sine venner og har det sjovt i frikvarteret. I min folkeskoletid oplevede jeg konkret, hvordan vores forskellighed styrkede klassefællesskabet. Der var ikke en rigtig måde at være på, for vi kom med hver vores unikke baggrund.

Lev op til ansvaret

Alle elever skal opleve, at skolen kan rumme dem og de fortællinger, de bærer med sig. Samtidig har folkeskolen også en lighedsskabende funktion i vores samfund. Det er i folkeskolen, at vi elever får mulighed for at møde hinanden på tværs af samfundsklasser og blive mere veluddannede end vores forældre.

Derfor mener jeg, at kommunerne bør leve op til deres sociale ansvar og udarbejde skoledistrikter på baggrund af socioøkonomiske kriterier frem for geografiske.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk