Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Uskolet

Her er 14 gode råd til besværlig databeskyttelse

Foto: Ditte Lander Ahlgren
Morten Riemann
Start debatten
2. september 2022, kl. 11:00
Start debatten
  1. Start med at sende en hilsen til Helsingør, de har vist taget en for holdet den her gang.

  2. Det handler om videregivelse af børns data til tredjepart med blandt andet markedsføring og produktudvikling for øje. Ikke vildt sympatisk. Men gad alligevel godt se det produkt, der er udviklet på baggrund af 6.b’s seneste stile om sommerferien.

  3. Sørg for at ændre dit CPR-nummer mindst en gang om måneden.

  4. For guds skyld kun “Nødvendige” cookies! Medmindre det er for besværligt, så bare “Alle”.

  5. Kender du det, at du har gået og snakket om for eksempel rejser eller sko eller efterskoler – og kort efter dukker der bannerreklamer op om netop disse emner? Prøv at gå og snakke lidt om “Datatilsynet”, se hvad der sker.

  6. Måske kan vi bare sætte Netcompany til at finde en løsning? Ej, det var for sjov.
  7. Klik aldrig bevidstløst ”Agree” til alt muligt. Søg et tremåneders ophold på et refugium i Sønderjylland, og sæt dig ordentligt ind i de 6.000 siders betingelser.

  8. Deltag i Copenhagen Pride, Horsens Pride med flere og vis din støtte til dem, der kæmper for GDPR+.

  9. Inkognitovindue – fuck, det er smart. Helt hemmeligt.

  10. It-professor siger, at alting bliver bedre, hvis vi bare skifter til styresystemet Linux (noget hippieagtigt open source). Google siger: Vi ved, hvor it-professor bor.

  11. Og hvad han lavede i går aftes på parkeringspladsen bag Aldi.

  12. Når nu de her techvirksomheder er så gavmilde at stille alt muligt til rådighed, er det mindste, du kan gøre, da at give dem nogle spændende persondata: Lav nogle overraskende søgninger, gem noget skørt i skyen, giv algoritmerne noget at arbejde med, kom nu, lev lidt, YOLO!

  13. Se det fra den lyse side: Hvis din computer crasher, og du ikke fik gemt, så sidder der en agent fra den amerikanske efterretningstjeneste et sted med en komplet backup.

  14. Alternativt? Ringbind.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Her er 14 gode råd til besværlig databeskyttelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS