Myten om de funktionelle analfabeter

Så var den der igen. I Folkeskolen 2.2. citeres Pernille Rosenkrantz-Theil for følgende: "Socialdemokratiet ønskede med skolereformen at inddrage flere kompetencer for at klargøre eleverne til læringsfælleskabet i skolen. Det var der brug for, når 15-17 procent af eleverne forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter".

Jeg kan til nøds sætte mig ind i, at overskriftslæsende borgere holder myten om de mange funktionelle analfabeter i live, formentlig sammen med vandrehistorier om verdens dyreste folkeskole og lærere, der kvit og frit får foræret seks-syv ugers sommerferie årligt. Derimod falder det mig mere end vanskeligt at acceptere, at selv medlemmer af Folketinget fortsat anvender det mere end tvivlsomme begreb som alibi for snart sagt alle tiltag på børne- og ungeområdet – i det aktuelle tilfælde den fordobling af ansatte pædagoger i folkeskolen, der har fundet sted under reformen.

Det er mig en kilde til evig undren, at det på intet tidspunkt er faldet en journalist ind at spørge den altid medieberedte Egelund, hvordan han opfatter dette (mis)brug af et begreb, som kom til verden i det daværende Undervisningsministerium efter PISA 2003. Det er nemlig ikke OECD/PISA, der har opfundet betegnelsen, men UVM, der valgte at tage den i brug, og Egelund selv udtalte allerede i 2005, at der ikke var belæg for at betegne 17 procent af danske skoleelever som funktionelle analfabeter. Derimod var/er der ifølge selve PISA-konsortiets formand tale om "en popbetegnelse, som ikke rigtigt er defineret". (https://www.folkeskolen.dk/33073/pisa-fejlbedoemmer-danske-skoleelever). Denne og tilsvarende udtalelser fra Egelund stammer fra 2005 – det er altså mere end ti år siden, at betegnelsen blev skudt ned.

Foreholdt oplysningerne om, at såvel Egelund som Peter Allerup, professor på DPU, hver på deres måde tog afstand fra betegnelsen – Allerup med ordene "Det er helt ude i hampen" – afgjorde daværende undervisningsminister Bertel Haarder, at der var tale om "en akademisk strid om ord".

At det siden er blevet påvist, at 59 procent af de københavnske elever, som i 2007 erklæredes funktionelle analfabeter, enten havde taget eller var i gang med en ungdomsuddannelse, skabte kortvarigt avisoverskrifter – men betegnelsen bestod.

At andelen af elever, der i 2014 fik 00 eller -3 til afgangsprøven i dansk, udgør mellem 1 og 4 procent, fordelt på de forskellige fagdiscipliner, har mig bekendt slet ikke givet genlyd i medierne.

Faktum er, at betegnelsen funktionel analfabet – som om noget er værdiladet og åbenlyst subjektiv – stadig sælger ikke bare aviser, men også reformer.

Dette er ikke en akademisk strid om ord. Det er et lærestykke i negativ framing. Hvor længe skal der gå, før det bliver klargjort for enhver, også folketingspolitikere, der beredvilligt forsvarer reformtiltag med betegnelsen, at den – betegnelsen – ikke har noget tøj på?