Diskussionen om evidensgrundlaget for folkeskolereformen fortsætter efter samrådet om emnet den 17. december
Diskussionen om evidensgrundlaget for folkeskolereformen fortsætter efter samrådet om emnet den 17. december

"Verdens tyndeste evidensgrundlag"

I dag blev lovforslaget, der skal danne grundlag for den nye folkeskolereform, vedtaget. Men evidensgrundlag for, at lange skoledage fører til bedre faglige resultater bliver fortsat draget i tvivl.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Sagen er, at den evidens, hun fremlægger, ikke underbygger hendes reform. Selvfølgelig kan man ikke vente på al evidens i verden, men den evidens, der nu engang er tilgængelig, peger på, at en længere skoledag ikke i sig selv har nogen effekt".

Sådan lyder det fra lærer og nuværende dansk- og historiestuderende ved RUC André Jao Højer.

Efter samrådet den 17. december om evidensen bag skolereformen satte han sig til tasterne og skrev et par debatindlæg til folkeskolen.dk, hvor han gennemgår konklusionerne i de kilder, som Antorini selv har fremlagt som evidensgrundlag for, at flere timer fører til bedre faglige resultater.

Antorini fremlagde kilderne i forbindelse med et samråd den 22. januar, og hun henviste til dem igen på samrådet tirsdag. I 11 af de 13 kilder konkluderer forfatterne, at der ikke entydigt kan konkluderes, at flere timer fører til bedre resultater.

Det konkluderes ikke i Skolerådets formandsskabs beretning fra 2012, som er på listen, men det gør det i den tilsvarende fra 2013, fortæller André Jao Højer.

Den eneste rapport på listen over kilder, som han ikke har gennemgået, er den tyske professor Eckhard Kliemes rapport om heldagsskolers effekt fra 2011. I en mail til folkeskolen.dk skriver Eckhard Klieme, at hans forskning viser, at heldagsskolen kan føre til bedre faglige resultater, hvis den ekstra tid rent faktisk bliver brugt på undervisning, og hvis kvaliteten af denne er god.

Ikke en modstand mod reformen

Indlæggene skal ifølge André Jao Højer ikke ses som en modstand på skolereformen. Det er ikke politikken men den manglende evidens, han retter skytset imod.

"Jeg reagerer på, at hun ingen evidens har, for det hun siger, hun har evidens for. Ikke engang i de kilder, hun selv har fremlagt", siger han.

"Det fremgår ikke af nogen af kilderne, at en længere skoledag er decideret skadelig, men heller ikke, at det i sig selv har en læringsmæssig effekt".

Det var Liberal Alliances uddannelsesordfører, Merete Riisager, der havde kaldt Antorini i samråd om evidensen bag folkeskolereformen den 17. december.

Hun føler stadig ikke, hun er blevet overbevist om det forskningsmæssige belæg for reformens tiltag.

"Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at hun ville henvise mig til det samme bilag, som vi drøftede på samrådet den 22. januar", siger hun.

"Den forskning, hun henviser til, skal virkelig strækkes tyndt ud, hvis den skal give mening i den sammenhæng, den nu bliver brugt. Det er verdens tyndeste evidensgrundlag for rygraden i en reform i denne størrelsesorden - altså de understøttende undervisningstimer".

Christine Antorini forsvarede på samrådet reformen med, at det ville tage lang tid at lave en reform, "hvis vi skal have 100 procent viden om alt", samt at der har været en lang og god tradition for forsøgs- og udviklingsarbejde inden for skoleverdenen.

Undervisningsministeren har ikke ønsket at kommenterere sagen yderligere over for folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS