'Folkeskolelederne arbejder i et krydspres mellem økonomisk motiverede styringsforventninger og de pædagogisk motiverede ledelsesforventninger, mellem politiske og professionelle forventninger etc. etc. Krydspresset medfører, at der efterspørges nye kompetencer, færdigheder og kundskaber i skoleledelsen. Det er derfor interessant at lytte til folkeskoleledernes egne meldinger om arbejdsforhold og om oplevelsen af arbejdet og de mange relationer, de indgår i'.
Ovenstående er baggrunden for en undersøgelse foretaget blandt skoleledere på 40 procent af landets folkeskoler.
I alt 511 skoleledere har besvaret et omfattende spørgeskema udsendt i marts 2001.
Undersøgelsen er foretaget af Lejf Moos fra Danmarks Pædagogiske Universitet, og resultaterne foreligger nu i en rapport udgivet af Danmarks Lærerforening.
En tilsvarende undersøgelse er foretaget i Norge, og en er på vej i Sverige.
Når alle tre undersøgelser foreligger, er det planen at foretage sammenlignende analyser.
Undersøgelsen er grupperet og beskrevet under 12 overskrifter.
For eksempel 'Organiseringen af ledelsen på skolen', 'Lederteam', 'Relationer til kommunen og forvaltningen - til forældre og bestyrelse - og lokalsamfundet', 'Arbejdstidsaftalen', 'Den interne ledelse på skolen', 'Uddannelse og efteruddannelse' og 'Tilfredshed med jobbet'.
Undersøgelsen afslører ikke de store overraskelser. Den bekræfter i store træk det, vi godt vidste. Men nu er det jo forskning og dermed tillagt en særlig vægt naturligvis.
Flere opgaver er lagt ud til skolerne. Der er givet større økonomisk råderum, hvilket har betydet flere administrative opgaver, uden at der er givet væsentlig ekstra tid til ledelsen.
Lederne føler sig presset af kravene fra det kommunale niveau, kravet om loyalitet med dette, og såønskerne og behovene fra skolen og dens lærere.
Relationerne til forældrene/skolebestyrelsen beskrives som overvejende tilfredsstillende, men også her stiger kravene. Arbejdstidsaftalen fungerer i det store hele fornuftigt, men den er en ekstra administrativ byrde.
Der gives - forventeligt nok - også udtryk for et stort behov for mere uddannelse og udvikling.
Måske lidt overraskende for nogle mener folkeskolelederne, at lærerne på det overordnede plan godt vil ledes.
Et stort flertal af lederne tilkendegiver, at de 'lægger vægt på skolens fælles værdier, at de oplever, at de som ledere har ansvaret for at sætte dagsordenen for de professionelle drøftelser på skolen, og at de ser det som en primær opgave at stimulere og lede de faglig-pædagogiske drøftelser og den fælles refleksion i lærerkollegiet. Skolederen har påtaget sig ansvaret for at stå i spidsen - og dette vel at bemærke i overensstemmelse med hvad lærerne forventer'.
Samlet set er folkeskolelederne godt tilfredse med arbejdet.
62 procent tilkendegiver, at de trives meget godt. Kun 3 procent svarer 'lidt' på det spørgsmål.
Her er der bemærkelsesværdigt nok en markant forskel på skoleledere og souschefer.
Hvor 66 procent af skolelederne er meget tilfredse, er der blandt souscheferne kun 53 procent, der trives i jobbet.
Med hensyn til folkeskoleledernes tilfredshed er det også værd at notere, at 'Ugebrevet Mandag Morgen's undersøgelse fra 1996 viste, at kun 23 procent var fuldt tilfredse. Altså der er tilsyneladende vendt op og ned på besvarelserne på 5 år!
Inden vi nu glæder os for meget over de positive tilkendegivelser, skal det også fremhæves, at det er helt tydeligt, at folkeskolelederne oplever, at de ikke får tilstrækkelig hjælp og støtte fra det kommunale niveau.
Og ikke nok med det, kommunalpolitikerne ved ikke meget om skolen og interesserer sig kun lidt for den!
Det er alvorligt og absolut noget, der bør arbejdes med.
En ide var måske at lade de nu nyvalgte kommunalpolitikere komme på kurser for at lære noget om, hvad der sker i folkeskolen.
Med Lejf Mooses ord: 'På mange måder har kommunerne decentraliseret beslutningerne til skolerne inden for mål-, kvalitets- og rammestyring. Derfor kunne man forklare kommunalpolitikernes lille skoleinteresse med, at de jo har givet ansvaret og kompetencen fra sig'.
Problemet er bare, at der jo stadigvæk er en stram kommunal styring af de økonomiske rammer og de indholdsmæssige krav.
Er man særligt interesseret i undersøgelsen og dens baggrund, er der selvfølgelig mange detaljer, konklusioner, overvejelser og referencer til teorier og tidligere undersøgelser at hente i rapporten.
Selv om undersøgelsen samlet set ikke er opsigtsvækkende, er den nyttig set i sammenhæng med det forskningsprogram, der pågår på Danmarks Pædagogiske Universitet 'Om professionalisering og ledelse'.
Spændende bliver det at se, hvordan den samlede nordiske undersøgelse falder ud.
Folkeskoleledernes arbejdsforhold
En undersøgelse af folkeskoleledernes
opfattelse af deres arbejdsforhold i 2001
Af Lejf Moos
85 sider, 64 kroner eksklusive moms
Danmarks Lærerforening
E-mail: publ@dlf.org eller telefon 3369 6300
Folkeskolelederne i krydspresset!
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.