Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Folkemødet skaber dialog mellem KL og DLF

KL og DLF prøvede for flere måneder siden at gå sammen om et arrangement på Folkemødet. Det kunne ikke lade sig gøre. Men både KL og DLF mener, at de nærmer sig hinanden, når de mødes til debatter, som andre arrangerer på Folkemødet.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
1 kommentar
14. juni 2015, kl. 14:19

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

'Fremtidens folkeskole' var overskriften på KL's arrangement på Folkemødet lørdag. Her var forældrenes formand, elevernes formand, en forsker og KL-politiker Anna Mee Allerslev inviteret til at debattere skolens fremtid. Men Lærerforeningens politikere var ikke med i panelet.

Fremtidsforsker: selvtillid vil bliver vigtigere end læsning

Formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen fortæller, at han undrede sig, da han så KL's arrangement.

"Det er mærkeligt. Jeg er tilhænger af, at vi prøver at finde fælles løsninger på de udfordringer, vi står i. Generelt er det en god idé at invitere hinanden til debatter. Hver eneste gang vi mødes, kommer vi lidt videre".

DLF forbereder sag mod KL

Forsøg på fælles arrangement mislykkes

Men KL's politikere var heller ikke inviteret med til det arrangement om radikalisering, som Danmarks Lærerforening holdt på Folkemødets første dag.

"Emnet var ikke et, hvor det var helt oplagt, at KL skulle være med", siger Gordon Ørskov Madsen.

Leder af KL's folkeskolereformssekretariat Hanne Bak Lumholt fortæller, at KL og DLF for flere måneder siden afsøgte mulighederne for at lave et fælles arrangement på Folkemødet.

"Vi har længe været i dialog med DLF om, hvad der skal ske på Folkemødet. Men vi havde ikke et fælles billede af, hvad vi kunne lave sammen. Men der er mange steder, hvor vi mødes i debatter arrangeret af andre", fortæller hun.

Dialog giver grobund for samarbejde

Lørdag mødtes Gordon Ørskov Madsen og formand for KL's børne- og kulturudvalg Anna Mee Allerslev (R) i en debat om folkeskolereformen – et år senere, som Avisen Kommunen havde arrangeret.

Her fortalte Anna Mee Allerslev blandt andet om, at hun var glad for, at det var lykkes for KL og DLF at blive enige om et overenskomstresultat.

"Det blev ikke helt, som DLF ville, men det blev heller ikke helt, som KL ville", sagde Anna Mee Allerslev.

Gordon Ørskov Madsen mener, at de debatter, hvor repræsentanter fra KL og DLF mødes på Folkemødet er med til, at parterne nærmer sig hinanden.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Folkemødet skaber dialog mellem KL og DLF

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS