Første år med juniormesterlære: Én ud af tre elever har ikke bestået folkeskoleeksamen

Hver tredje elev i juniormesterlære består ikke dansk og matematik. Det viser helt friske tal fra det første år med den nye ordning, hvor elever, der er skoletrætte eller kæmper med de boglige fag, kan kombinere skolegang med en form for læreplads.

Det var kun 3,5 procent af eleverne i juniormesterlære i 9. klasse, der gik til prøve i alle fag.

Når man er i juniormesterlære, er det nemlig frivilligt at gå op til alle andre prøver end dansk og matematik. Men for at bestå folkeskolens afgangseksamen og komme videre i en ungdomsuddannelse, skal eleven som minimum have karakteren 2 i både dansk og matematik. Men 35 procent af de godt 1300 juniormesterelever bestod ikke de to fag.

Alligevel betragter skoleleder Morten Nylander på Højby Skole i Odsherred, hvor idéen til juniormesterlære blev født, ordningen som en succes.

Elever, der har slået sig på skolesystemet

”Det er jo elever, der typisk har slået sig på skolesystemet, og som allerede er faglig udfordret, der får en juniormesterlæreplads,” fortæller Morten Nylander.

Den oprindelige idé var at give nogle af de elever, der bare gik og ventede på at folkeskolen sluttede, et sted, hvor de kunne dyrke deres interesser og kompetencer og sikre, at de kom godt videre i systemet.

Og det er ifølge Morten Nylander lykkedes.

”Efter vi implementerede ordningen, ser vi, at eleverne, der er i juniormesterlære, ofte har mindre fravær, end før de kom på ordningen,” siger han.

Sådan ser det også ud i Gribskov Kommune, der i indeværende skoleår har 26 elever i juniormesterlære.

”Vores succeskriterie er selvfølgelig at skabe så stor faglig kapital som muligt hos de elever, der går i skole i Gribskov, men der er ingen tvivl om, at dem, der vælger juniormesterlære, også ønsker en mere erhvervsorienteret retning,” siger Astrid Recinella, formand for børne, skole- og ungeudvalget.

I Gribskov Kommune havde de i skoleåret 2025/26 15 elever i 9. klasse i juniormesterlære, og af dem fortsatte 11 på en erhvervsuddannelse, og de øvrige valgte efterskole, FGU eller 10. klasse på en teknisk skole efter sommerferien.

Ligesom Morten Nylander ser hun heller ikke på de relativt lavere karakterer og høje andel af juniormesterlæreelever i juniormesterlære, der ikke består folkeskolen, som en afspejling af ordningens berettigelse.

”Fraværet er jo faldet, så jeg tror, at de elever, der er i juniormesterlære er mere motiverede de dage, de er på skolen. Der er mere kvalitet i undervisningen for dem,” mener Astrid Recinella.

Hun oplever, at juniormesterlæreordningen giver eleverne et afbræk fra den boglige hverdag, hvor de får mulighed for at dyrke en mere erhvervsrettet undervisning, der gør dem mere nærværende i de dage, de er på skolen.