Før inklusionsloven: Specialtilbud gav elever med svær autisme et godt afsæt

Specialtilbud kritiseres ofte for, at de ikke højner elevernes faglige standpunkter, og at mange af eleverne hverken kommer i uddannelse eller job. Sådan var det også, før inklusionsloven trådte i kraft i 2012.

Oplevelsen af at være inkluderet er ikke er betinget af, at maner elev i en almen klasse. Man kan som elev både føle siginkluderet henholdsvis marginaliseret i den almene klasse såvel somi et specialtilbud. Det fandt forskerne fra Center for Autisme iHerlev ud af gennem interview med seks unge med autisme og deresmødre. Interviewene afdækkede en række faktorer, som synes atoptimere mulighederne for at føle sig inkluderet:

at omgivelserne forstår de særlige behov, man har(autismediagnosen).
at man kan møde andre som én selv (for eksempel andre med enautismediagnose).
at der foregår et konstruktivt samarbejde mellem skole,forældre og andre instanser.
at eleven tilbydes en støtte, som er målrettet hans ellerhendes særlige behov (det kan være i form af støtte i den almeneklasse eller i et specialtilbud).
Et mindre antal af elever/eller flere voksne i klassen og enindividuel tilpasning af undervisningen fremmer elevens oplevelseaf at være en del af fællesskabet.
Når eleven har oplevet sig inkluderet, og når elevensstyrkeområder er blevet anerkendt, har det samtidigt haft enpositiv betydning for læringen.
I interviewene blev det også klart, at det har en særligpositiv betydning for elevens oplevede inklusion, at der iskolemiljøet er en specifik person, som kan være med til atformidle forståelsen mellem elevens perspektiv og omgivelsernesditto. Det kan være en forælder, en lærer, en pædagog eller enanden, som i det daglige er til rådighed for eleven og kan formidleforståelsen og kommunikationen mellem eleven og omgivelserne.

Analysen peger også på en række risikofaktorer, som kan skubbeeleven i retning af en oplevet marginalisering eller segregationfra samværet med andre:

Det at have autisme er i sig selv en risikofaktor for at kommetil at føle sig marginaliseret. Det være sig grundet mangeskoleskift på grund af problemer med at falde til i en klasse,mange sygdomsperioder eller udvikling af en komorbid psykisklidelse som angst og depression.
Når autismediagnosen er stillet, kan den blokere for enidentificering af andre særlige behov hos barnet. For eksempel atspecifikke indlæringsvanskeligheder ikke erkendes, men tilskrivesbarnets autisme.
I interviewene tales der også om risikoen ved, at omgivelserne(skolen) tolker autismediagnosen alt for firkantet og overserelevens specifikke karakteristika (styrker, svagheder ellerbehov).
En særlig risiko synes at være forbundet til udskolingsperiodeni almenklassen, hvor det sociale samvær mellem eleverne er langtmere komplekst at navigere i.

At være elev i et specialtilbud har også sine risikofaktorer,som kan fremme oplevelsen af marginalisering. Her peger analysen pådet forhold, at mange elever i specialtilbud har en længeretransport til og fra skole, hvor de kører med bus eller taxi sammenmed andre børn med særlige behov. Samværet med børn, som man ikkegår i klasse med, og som kan været præget af en udadvendt ogforstyrret adfærd, være med til, at eleven føler sigmarginaliseret, og måske ligefrem medvirker til, at eleven vægrersig mod at gå i skole.

Elever med autisme, der tidligere blev visiteret til etspecialtilbud, var karakteriseret ved en sværere grad af kognitivevanskeligheder og/eller sværere grad af autisme sammenlignet med deelever med autisme, som gik i almene klasser. I og med den nyeinklusionslovs mål om, at flere børn skal overflyttes fraspecialtilbud til almenklassen, og at færre nye elever tilbydes etspecialiseret tilbud, betyder det, at en større andel af børn medautisme, som har meget større udfordringer end tidligere, nu skalforsøges inkluderet i de almene klasser.
Børn med autisme trives bedre i de specialiserede skoletilbud,hvor de i højere grad føler sig som en del af 'fællesskabet', endeleverne med autisme gør i den almene klasse
De specialiserede tilbud har hjulpet gruppen af elever medsværere autisme, så de har fået samme muligheder for at fortsættemed uddannelse eller beskæftigelse, som de elever med mildere gradaf autisme, som gik i den almene klasse.
De specialiserede tilbud er bedre til at indretteundervisningen efter elevens individuelle behov end den almeneklasse, hvilket styrker elevens følelse af at være en del affællesskabet
At føle sig 'inkluderet' handler mere om, hvorvidt man følersig som en del af fællesskabet, har venner, ikke bliver mobbet, atder er andre 'som en selv', føler sig forstået med sin autisme, ogikke om hvorvidt man går i en almen klasse eller etspecialtilbud.

Dengang kom normalt begavede elever med svær autisme typisk i et specialtilbud, mens elever med lettere autisme blev enkeltintegreret i almene klasser. Nu har forskere fra Center fra Autisme i Herlev i samarbejde med DPU på Aarhus Universitet sammenlignet de to grupper og konkluderer:

at de specialisere tilbud har hjulpet elever med sværere autisme, så de har fået samme muligheder for at fortsætte med uddannelse eller beskæftigelse, som de elever med mildere grad af autisme, som gik i den almene klasse.

"Vores data siger ikke noget om årsagen, men det kan skyldes, at specialtilbuddene havde færre elever og en højere specialisering, så de kunne tilgodese elevernes behov og på den måde hjælpe dem til at kunne udnytte deres potentialer", siger chefpsykolog Lennart Pedersen fra Center for Autisme.

Forskere overrasket over resultatet af deres undersøgelse

Alligevel kommer det bag på forskerne, at specialtilbuddene ligestillede deres elever med svær autisme med enkeltintegreret elever med en mildere grad af funktionsnedsættelsen.

"Fordi det ofte blev anført, at specialundervisningen ikke hjalp eleverne fagligt, havde vi den ide, at elever derfra ville have haft sværere ved at følge en ungdomsuddannelse. Specialmiljøet vægter den sociale del højt, men det var ikke et problem for denne gruppe elever, fordi der skete en afvejning, så man både hjalp dem socialt og fagligt", siger Lennart Pedersen.

Det kan også have spillet ind, at ungdomsuddannelserne tog imod eleverne på forskellige måder.

"Under vores interview gjorde elever og deres forældre opmærksom på, at ungdomsuddannelserne var parat med hjælp og støtte til elever, som kom fra et specialmiljø, mens de enkeltintegrerede blev mødt med en forventning om, at de selv kunne klare sig. Måske var eleverne fra specialtilbuddene også mere parate til at tage imod støtten, fordi de var vant til det".

Elever med autisme kræver en tilpasset undervisning

Selv om almenskolerne havde de 'lette' elever, var det svært for dem at matche specialtilbuddenes specialisering, vurderer Lennart Pedersen. Det trækker perspektiver til skolernes arbejde med inklusion i dag.

"Der er ikke forsket så meget i det, men den internationale litteratur, der findes på dette felt, viser, at børn med autisme ikke udnytter deres potentiale i almenskolen. De er med andre ord bagud på point i forhold til deres kammerater i specialtilbud", siger han.

Hvis man vil udnytte de faglige resurser hos børn med autisme, kræver det en tilpasset undervisning.

"Vi kan ikke sige, om de enkeltintegrerede elever i vores undersøgelse havde klaret sig bedre, hvis de havde fået samme støtte som eleverne i specialtilbud. Men i USA, hvor de få specialtilbud kun for dem, som har råd, har man en række anbefalinger til inklusion. Det handler blandt andet om struktureret pædagogik, visuelle hjælpemidler, individuelle undervisningsplaner, at man tager højde for den enkelte elevs adfærd og indlæringsprofil, og at man har et intensivt samarbejde med forældrene. Det lever de danske specialmiljøer op til i deres daglige arbejde, men der findes ikke viden om, hvordan vi får almenmiljøet til at opfylde anbefalingerne", siger chefpsykologen.

Vigtigt at vurdere, hvad der er realistisk for det enkelte barn

Forskellen på specialtilbuddene og almenskolernes indsats kan forklare, hvorfor det kan være vanskeligt at inkludere netop elever med autisme i almenskole, mener Lennart Pedersen.

"I og med at man inkluderer flere elever med autisme, får almenskolerne elever med større sociale og adfærdsmæssige udfordringer, end de har været vant til. Hvis ikke man tager højde for det, går det galt".

De elever, som har det sværest, er dem, som begynder i almenskolen, men ikke magter at være inkluderet og derfor ender et specialmiljø. De trives markant dårligere end både enkeltintegrerede elever, som gennemfører hele skoleforløbet i en almen klasse, og dem der har gået på specialskole hele vejen.

"Det er vigtigt, at man vurderer på forhånd, hvad der er realistisk for det enkelte barn. Det gjorde man i amternes tid, men det sker ikke i kommuner, som udelukkende fokuserer på at opnå en bestemt inklusionsprocent", siger Lennart Pedersen og understreger, at forskerne ikke er imod at inkludere elever med autisme i almenklasser.

"Men man skal bruge erfaringerne fra dem, det går galt for, til at kvalificere afgørelsen om, hvilket tilbud den enkelte elev skal have", siger chefpsykologen.

Du kan læse mere om forskningsprojektet via dette link: